SERWIZ søger Front Office Manager til kunde i Storkøbenhavn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en stærk serviceminded profil med erfaring fra Hotel, Service- og Facility branchen, og som samtidig trives i en ansvarsfuld rolle? Er det dig, så er du måske vores næste Front Office Manager, som skal være med til at drive SERWIZ’ receptioner og kantiner hos vores kunde i Ørestad (København).

Som Front Office Manager hos SERWIZ bliver du væres point-of-contract for vores kundes medarbejdere samt deres gæster. Sammen med Contract Manager og Køkkenchefen, får du et medansvar i at drifte reception, café og mødeforplejning på lokationen.

I rollen fungerer du som repræsentant for både kunden og for SERWIZ, hvilket indebærer at varetage kundens behov for værtskab. Dette gøres gennem en professionel og venlig modtagelse af kunder, medarbejdere og andre som besøger eller opholder sig i kundens bygning. Herudover skal du bidrage til at receptionen til enhver tid løser sine opgaver på en god, servicemindet og konstruktiv måde. Dine arbejdsopgaver kan bl.a. være:

  • Indgå i den daglige drift
  • Sikre at driften for reception og café sker på den mest optimale måde, og at områderne altid fremstår præsentable
  • Daglig koordinering med Køkkenchefen, så forplejning altid er klar til aftalt tid
  • Omstilling af telefoner
  • Være ajour på sikkerhedsforanstaltninger ved kunden
  • Bestilling af varer, blomster, etc.
  • Diverse back-office administrative opgaver
  • Løbende ad-hoc opgaver mm.
Du bliver en del af et større receptionsteam, hvor du ved Contract Managers fravær varetager det ledelsesmæssige ansvar for teamet.

Din profil
Du sætter en ære i god service og har et løsningsorienteret blik på alle typer af opgaver. Du er udadvendt og empatisk, tager ansvar, har struktur og overblik og er god til at skabe resultater med dit team. Du er motiverende, åben og inspirerende, kan lide at være i et miljø hvor ikke to dage er ens. Det falder dig naturligt at være alles ”go-to” person.

Herudover ser vi gerne at du:

  • Har en relevant uddannelse indenfor Hotel og Service eller Facility Management branchen
  • Har tilsvarende erhvervserfaring med mindst 2 års ledelsesansvar en del af tiden
  • Har gode kommunikationsevner i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt
  • Er erfaren bruger i Microsoft office pakken (365).
Vi tilbyder
Du bliver del af en virksomhed i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Her kan du udvikle dig både fagligt og personligt. Din base bliver hos vores kunde i Ørestaden, tæt på motorvejen. Til rollen tilbydes du løn, som modsvarer stillingens krav og dine kompetencer, pension, sundhedsforsikring og markedets bedste kantine.

Om SERWIZ
SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi har 2400 medarbejdere, kunder i hele Danmark og nærmer os DKK 1 mia. i årlig omsætning.

Med et stærkt værdisæt som fundament - ’Being bold, Doing good, Taking care’ – tør SERWIZ udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt.

Det er vores mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde med vores kunder, hvor vi taler åbent om udfordringer, muligheder og succeser.

Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold.

Ansøgning
Lyder dette som næste step i din karriere? Søg hurtigst muligt da vi ikke kan vente med at komme i gang med vækste vores catering forretning yderligere.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SERWIZ, Knud Højgaards Vej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5926488

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet