Er du en faglig stærk social- og sundhedsassistent, og ønsker du at arbejde i et udviklende miljø præget af høj faglighed og en masse engagerede kolleger, så er du den vi søger. Lige nu mangler vi en fjerdekvinde/mand til vores faste aftenvagtshold.
Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde dig?
På afd. B er vi et stort tværfagligt hold, præget af en skøn omgangstone og høj anciennitet, og vi samarbejder om at skabe de bedste forløb for vores borgere og deres pårørende. Vi arbejder med personcentreret pleje hvor borgerens behov er i centrum, og vi arbejder kontinuerligt med vores pårørendeinddragelse. På afd. B arbejder vi ofte med borgere, som har brug for ekstra støtte i deres hverdag, og som kan have kognitive problemstillinger.
Vores borgere bliver indlagt på vores midlertidige pladser primært fra hospitalet med komplekse og uafklarede sundhedsproblemer. Kildegården ser aktuelt ind i en spændende fremtid, hvor vi bliver en vigtig brik i den kommende Sundhedsreform.
Samlet på hele Kildegården, Midlertidige pladser er vi ca. 80 social- og sundhedsassistenter fordelt på 3 afdelinger, 12 sygeplejersker, 14 ergo- og fysioterapeuter, en læge, en diætist, en neuropsykolog, en logopæd, en socialpædagog samt en brobygger som har tværgående funktioner.
Du vil indgå i et struktureret introduktionsprogram den første måned af din ansættelse, ledet af vores udviklingssygeplejerske og AFK’er (AssistentFaglig Koordinator). Du vil blive mødt af en inkluderende og hjælpsom kollegagruppe som står klar til at introducere dig til de forskellige opgaver i afdelingen.
Vi arbejder løbende med kompetenceudvikling og undervisning for at sikre at vores medarbejdere er klædt godt på til opgaven. Vi forventer et fagligt engagement fra vores ansatte og at de alle har et ønske om at deltage i den faglige udvikling på afdelingen.
Hvem er du og hvad er du god til?
Du er social-og sundhedsassistent med et par års erfaring, gerne indenfor arbejdet med komplekse ældre borgere. Du er omsorgsfuld, empatisk og med en anerkendende, åben og nysgerrig tilgang til borgeren. Du er faglig engageret- meget gerne med en interesse for den skrøbelige ældre borger. Du skal være klar på at være tovholder i borgerens forløb og kunne samarbejde tværfagligt med flere faggrupper.
Det gode borgerforløb er afhængig af en organiseret og koordineret sundhedsfaglig indsats hvor du som social- og sundhedsassistent har en vigtig rolle. På Kildegården arbejder vi rehabiliterende med det mål for øje, at borgeren kan opnå de individuelle tværfaglige mål der er sat af både fysioterapeut, sygeplejerske og SSA. Vi er som resten af sundhedsvæsenet en omskiftelig og dynamisk arbejdsplads, som kræver at man kan arbejde struktureret i en travl, men spændende hverdag.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelsesforhold
Som fast aftenvagt arbejder du i et 5/2 rul, dvs. 5 vagter den ene uge og 2 vagter den anden uge, og vi har en aftenvagt ledig på mandag/tirsdags holdet. Dine weekendvagter vil falde i ulige uger
Din løn vil være efter gældende overenskomst efter principperne i Ny Løn.
Opstart er 1. feb. 2026, eller efter aftale.
Kontakt os endelig, hvis du er nysgerrig på stillingen
Ring til daglig leder Jeanne Rosenø Hvidberg på mobil 20 44 93 97 hvis du har uddybende spørgsmål, eller har lyst til at komme forbi til en kop kaffe og en rundvisning.
Er du blevet nysgerrig på Kildegården kan du se lidt mere her
Ansøgningsfrist
Vi skal have din ansøgning senest fredag den 12. december kl 12.
Samtaler vil blive afholdt i uge 51.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Center Kildegården, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/8ff4e643-799f-44c6-a8c2-6311664aa72a