Vil du være med til at skabe trygge aftener, høj faglighed og et stærkt fællesskab for både beboere og kolleger?
Så er det måske dig, vi søger til et barselsvikariat i aftenvagt i Lærkehuset.
Vi søger en social- og sundhedsassistent til aftenvagt i et barselsvikariat snarest efter aftale. Der er tale om 5- 2, hvor du altid arbejder mandag og tirsdag samt lige weekender.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor omsorg, faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Aftenvagten spiller en vigtig rolle i beboernes hverdag. Det er her, dagen rundes af, hvor der skabes ro, tryghed og nærvær, og hvor relationerne til beboerne får tid og plads.
Samtidig står vi i en periode, hvor vi arbejder med at styrke kulturen og samarbejdet i aftenvagten. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at bidrage positivt til fællesskabet og være med til at præge udviklingen af aftenvagterne i Lærkehuset.
Hvem er vi?
Lærkehuset er en del af Rosenlund Plejeboliger, hvor vi arbejder målrettet for at skabe livskvalitet, værdighed og et trygt hjem for vores beboere.
Vi prioriterer et arbejdsmiljø med hjælpsomhed, humor, faglig sparring og plads til udvikling. Hos os hjælper vi hinanden og tror på, at gode relationer mellem kolleger skaber bedre trivsel – både for medarbejdere og beboere.
Vi tilbyder grundig oplæring med erfarne kolleger, så du får en tryg start og lærer både huset, beboerne og arbejdsgangene godt at kende.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Personlig pleje og omsorg
- Sygeplejefaglige opgaver inden for assistentens kompetenceområde
- Skabe tryghed og nærvær for beboerne i aftentimerne
- Dokumentation og observationer i hverdagen
- Samarbejde med kolleger omkring beboernes trivsel og behov
- Bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø og en stærk aftenkultur.
Vi tilbyder:
- Barselsvikariat i aftenvagt– med mulighed for forlængelse
- Grundig oplæring og introduktion
- Mulighed for at få indflydelse på udviklingen af aftenvagterne
- Et stærkt kollegialt fællesskab
- Faglig sparring og støtte i hverdagen
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, kvalitet og respekt.
Vi forventer, at du
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Trives med at arbejde i aftenvagt
- Arbejder selvstændigt og samtidig værdsætter tæt samarbejde
- Er fagligt nysgerrig og ansvarlig
- Møder beboere, pårørende og kolleger med respekt og nærvær
- Har lyst til at bidrage positivt til fællesskabet og kulturen i huset.
Om Rosenlund Plejeboliger
Rosenlund Plejeboliger rummer 140 boliger fordelt på fem enheder med forskellige profiler: somatiske boliger, demensboliger samt boliger for yngre psykisk og socialt udsatte borgere.
Rosenlund Plejeboliger er et musikplejecenter, hvor musik er en naturlig del af hverdagen. Der er ansat tre musikterapeuter, som bidrager til trivsel, relationer og livskvalitet for beboerne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Ansøgningsfrist den 8. juni – samtaler holdes løbende.
Stillingen er 37 timer. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Pernille Kapp Rosenkjær på telefon 21 47 32 90.
Vi glæder os til at høre fra dig.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rosenlund Plejeboliger, Mørkhøjvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/19561a0d-a420-4149-b27a-fb1c3981ec80