BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at bruge din sundhedsfaglige viden på et pædagogiske botilbud??
Social- og sundhedsassistent søges til lille bosted under Gladsaxe Handicaptilbud.
Gladsaxe Kommune er i rivende udvikling på handicapområdet. Derfor søger Kellersvej 6ABD en nysgerrig kollega til 37 timer/uge snarest muligt.
Det er ikke afgørende, om du er nyuddannet eller erfaren. Målgruppekendskab er en fordel men ikke en betingelse, da vi sørger for en meget grundig introduktion til målgruppen samt til metoden LA2.
Botilbuddets værdimæssige afsæt er, at borgeren, uanset handicap og ressourcer, er i fokus med udgangspunkt i de rehabiliterende principper. Vi vægter alle aspekter af borgerens liv. Det betyder, at du skal være med til at sørge for at give borgerne tilbud om et sundt og værdigt liv med muligheden for at leve et så selvstændigt liv som muligt.
Borgerne
Kellersvej 6 består af 4 huse med 6 borgere i hver. Borgerne er i alderen 28-50 år, og alle har psykisk udviklingshandicap i varierende grad og autisme. Alle borgere har brug for moderat hjælp og støtte til de fleste aktiviteter og gøremål. Alle har også brug for struktur for at kunne være i trivsel med et lavt affektniveau. Borgerne har alle brug for pædagogisk støtte for at have indflydelse og valgmuligheder i deres liv.
Borgerne har alle et dagtilbud.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med engagerede og hjælpsomme kollegaer.
- faglige udfordringer.
- ansvar for pædagogiske, sundhedsfaglige og administrative arbejdsopgaver.
- at indgå i et arbejdsfællesskab, hvor vi alle gør os umage for at skabe det gode arbejdsmiljø
Vi forventer, at du
- har lyst til at bruge din faglighed og viden iht. vores borgergruppe.
- har en motiverende tilgang og støtter borgerne i at gøre det, de selv kan.
- kan leve op til krav om ordentlighed og høj etik.
- har en positiv tilgang til opgaverne og kan bevare den, også når du møder det uforudsete.
- er fleksibel og kan tage afsæt i borgernes behov for struktur.
- er nysgerrig og reflekterende.
- lytter til dine kollegaer og inddrager egne perspektiver med respekt for, at kollegaer kan se ting på andre måder.
Der arbejdes hver anden weekend og i blandet morgen- og aftenvagter.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Vi afholder løbende samtaler.
For yderligere information kan du kontakte daglig leder Dorthe Kyster Olsen på telefon 40 35 29 43.
Er du blevet nysgerrig?
Send din ansøgning senest den fredag den 1. marts.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SSF SH Kellersvej 6, Kellersvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5986962