Vil du arbejde i en specialiseret hjemmepleje indenfor det psykosociale område, hvor rehabilitering og recovery er grundstenen for vores samarbejde med borgerne, så læs endelig videre.
Vi søger dig, der brænder for at bruge dit sociale hjerte med psykisk sårbare borgere, og ser værdien i at møde dem med forståelse og vedholdenhed – også når det kræver mod at prøve igen efter en afvisning. Du er uddannet social- og sundhedsassistent, kan se dig selv i et lille specialiseret team på 8 dagvagter og 4 aftenvagter, hvor du vil blive en del af dagvagterne.
Vi søger dig, der kan se vigtigheden i relations arbejde, støtte borgerne i somatiske og praktiske opgaver som fx rengøring, hvor du har øje for, at det ikke blot er praktiske opgaver, men relations arbejde.
Vi arbejder tæt sammen med borgeren, og ved at arbejde rehabiliterende støtter vi borgeren i at blive så selvstændig som muligt i eget liv.
Du forstår, at udvikling sker i små skridt, som kræver tålmodighed og har evnen til at fejre selv de små succeser og fremskridt.
Du vil støtte borgere som kan være udsmidningstruet, have et misbrug eller kan have en kaotisk hverdag.
Hvem er vi
Teamet er placeret i Carlshuse, som også er et tilbud med socialpædagogiske vejledningsopgaver til borgere i egen bolig, hvilket giver stor mulighed for tværfaglig sparring mellem social og sundhedsassistenterne og det socialpædagogiske personale omkring opgaver, tilgangen og samarbejdet med borgerne. Du vil blandt andet også have tværfagligt samarbejde med læger, rusmiddelcenteret i forhold til deres behandling, sygeplejersker mm.
Vi søger derfor en kollega, som kan se faglige muligheder i at samarbejde på tværs for at støtte borgerne bedst muligt.
Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde i en kultur hvor vi stiller gensidige krav til hinanden, hvor vi gerne må fejle, være i tvivl og altid kan spørge vores kollegaer eller ledere om hjælp. Du skal også kunne se dig i en hverdag, som kan være præget af travlhed og uforudsete borger rettet behov.
Vi tilbyder
Du vil blive del af et helt fantastisk og engageret team.
- Vi er selvplanlæggende i forhold til kørelister, hvilket betyder at du og dine kolleger selv lægger planen for, hvilke borgere der skal besøges hvornår.
- Vi er selvplanlæggende i forhold til de sundhedsfaglige opgaver, hvilket betyder at vi kan justere op og ned i forhold til borgernes behov.
- Vi har fokus på det gode arbejdsmiljø, og du vil møde en ledelse med socialpædagogisk baggrund, som arbejder med en tillidsbaseret tilgang.
- Vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden, tilbyder 1:1 supervision, sagssupervision og metodeundervisning af intern underviser.
- Vi tilbyder et tæt samarbejde med hjemmesygeplejen, hvor vi har fast sparring hver 4 uge.
- Vi arbejder med kontaktpersons ordning, og du vil derfor blive primær kontaktperson for en gruppe borgere, hvor du får en koordinerende funktion.
- Vi arbejder med dokumentation i Nexus Standard.
Teamet støtter borgerne i tidsrummet kl. 7.30-23.00. Det er primært en dagvagtsstilling vi søger med arbejde hver 4. weekend, hvor du arbejder i tidsrum kl. 7.00/7.30 -15.00/15.30. Men da du bliver en vigtig del af et lille specialiseret team, er det vigtigt du er fleksibel i forhold til at kunne omlægge en dagvagt til en aftenvagt i perioder med fravær fra aftenvagterne.
Om dig
- Du er social- og sundhedsassistent med lyst til at bruge hele din faglighed – både den sundhedsfaglige og sociale del – for at yde helhedspleje i borgernes hjem
- Du har lyst til at blive skarp på fagligheden, der skal understøtte, at du lykkes sammen med borgerne
- Du skal kunne se dig selv og den faglige værdi i at arbejde helhedsorienteret, og både støtte borgerne i sygeplejeopgaver og praktisk hjælp.
- Du har enten erfaring med borgere med psykiske udfordringer, f.eks. fra behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien, hjemmeplejen eller lignende
- Du er selvstændig og samtidig en teamplayer, der gerne vil tage ansvar for fælles gode løsninger og et godt arbejdsmiljø
- Du har faglig bevidsthed og holdninger, og finder borgernes ressourcer afgørende for et godt samarbejde og borgerens udvikling
- Du har lyst til en afvekslende arbejdsdag som ikke altid bliver som planlagt, er fleksibel og lyst til at tage ansvar og have indflydelse på udvikling af teamet samt den daglige drift
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er i dagvagt på 37 timer, men vi er åbne overfor et andet ønsket timeantal, hvis du er den rette kollega, med arbejde hver 4. weekend
Ansættelse 1 oktober – gerne før hvis muligt
Du ansættes efter gældende overenskomst og principperne i Ny Løn.
Adresse: Carlshuse, Carl Blochs Allé 7-9, 2860 Søborg.
Som medarbejder i Gladsaxe Kommune er du ansat i en god og sund kommune. Du kan læse nærmere om personalegoder på www.gladsaxe.dk under fanen ”job”.
Hvis du ønsker at høre nærmere
er du velkommen til at kontakte leder af Carlshuse, Anne Bjerre Schmidt på telefon 40 37 87 52 eller daglig leder Trine Audestad på telefon 40 37 87 54.
Du er også meget velkommen til at kigge forbi til en rundvisning, inden du sender din ansøgning. Bare ring, så tager vi imod dig.
Ansøgningsfrist
Onsdag den 6. august kl. 12.00.
Der afholdes samtaler fredag den 15. august fra kl. 8.30.
Om Carlshuse
Carlshuse er borgernes hus, hvor der dagligt er aktiviteter og åbent i Café Carl. Der er mange forskellige funktioner i huset. Udover 11 kollegaer i Carlshuse hjemmepleje, får du også cirka 20 andre kollegaer med forskellige opgaver og fagligheder. I Carlshuse arbejder alle ud fra en psykosocial rehabiliterende tilgang, da vi tror på, at mennesker kan komme sig og leve meningsfulde liv.
Denne tilgang vil du som ny kollega selvfølgelig blive introduceret til.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Carlshuse, Carl Blochs Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/807ff78e-105d-47f7-b905-2da7ce90b1c7