SOCIALPÆDAGOG TIL DØGNTILBUD – SØBORG

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

SOCIALPÆDAGOG TIL DØGNTILBUD – SØBORG

 

Er du interesseret i at arbejde i et spændende job i vores døgntilbud for personer, der er døve med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse? Har du en uddannelse som socialpædagog? Så kan du kan blive en del af vores arbejdsfællesskab, for lige nu søger vi en socialpædagog til Hus 26 Oktobervej (https://www.cfd.dk/sociale-tilbud/doegntilbud/funktionsnedsaettelse-soeborg) i Søborg til en fast fuldtidsstilling. Se her!

 

Vores arbejdsfællesskab

I Hus 26 bor der 11 beboere i alderen 23 til 77 år. Den pædagogiske støtte er meget individuel og tilpasset den enkeltes behov. I vores arbejde tager vi udgangspunkt i den neuropædagogiske forståelsesramme, zonen for nærmeste udvikling og low arousal.

 

Vi arbejder for at sikre, at beboerne har ret til at leve et godt liv med medbestemmelse, inddragelse, demokrati, tryghed og trivsel. Vi har en hverdag, hvor vi giver plads til forskellige typer aktiviteter, såsom bagning, maling og madlavning. Desuden har vi høns og akvariefisk, som vi støtter beboerne i at passe.

 

Vi er glade for traditioner både nye og gamle. Og vi sikrer beboernes tilknytning til døves miljø og kultur.

Tegnsprog er vores fællessprog

 

Tegnsprog er beboernes modersmål og vores fællessprog. Det er derfor en klar fordel, hvis du kan tegnsprog eller har erfaring med visuel kommunikation. Det er dog ingen forudsætning.

Men hvis du ikke kan det i forvejen, skal du være indstillet på at lære det på CFD's interne tegnsprogsuddannelse (https://www.cfd.dk/undervisning/kurser-i-tegnsprog) .

 

Vi tilbyder:

  • Et spædende og højt specialiseret job
  • 13 engagerede kollegaer hvoraf de 11 er udannet socialpædagoger, 1 pædagogisk assistent og 1 pædagogmedhjælper.
  • En spændende personalegruppe bestående af hørende og døve kollegaer.
  • Tværfagligt samarbejde med andre faggrupper i CFD.
  • Fokus på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.
  • Mulighed for deltagelse i kurser, temadage og efteruddannelse.

 

Vi forestiller os, at vores ny kollega skal

  • Være uddannet socialpædagog – gerne med erfaring indenfor voksen specialområdet og med kendskab til neuropædagogik og low arousal.
  • Have en professionel tilgang til beboerne og kunne bevare roen i krævende situationer.
  • Have humor.
  • Have stærk mentaliseringsevne.
  • Kunne arbejde selvstændigt og tage initiativ.
  • Arbejde tværfagligt.
  • Være bekendt med dokumentationsarbejde.

 

Hvad er CFD?

CFD er en socialøkonomisk, non-profit virksomhed med mere end 400 medarbejdere fordelt på forskellige adresser i hele landet.

Vi har en række forskellige tilbud på det socialpædagogiske område – gennemgående for alle vores tilbud er, at vi vægter kvalitet, faglighed og borgernes med- og selvbestemmelse højt.

 

Mere information og ansøgning

Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Steffen, som er leder i Hus 26, på 2223 2037 eller smm@cfd.dk.

Det er også ham, du skal sende din ansøgning til - men gør det hurtigst muligt, eller inden torsdag den 15/2 Vi afholder samtaler i uge 8

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med SL og efter principperne om lokal løndannelse/Ny Løn. (https://www.cfd.dk/cgi-bin/uploads/media/pdf/CFD/Overenskomster/OK21%20-%20overenskomst%20for%20p%C3%A6dagogiske%20medarbejdere.pdf)

 

 

1


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=85351f92)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

CFD, Oktobervej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5984518

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet