BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at bringe eventyr ind i hverdagen for en energisk 7-årig?
Om opgaven
Du vil være den gode legekammerat for en veloplagt og aktiv 7-årig dreng, der elsker både ude- og indeaktiviteter. Han er nysgerrig på verden omkring sig og er altid i godt humør til at deltage i sjov og ballade.
Grundet sit fysiske handicap benytter drengen en rollator eller kørestol til at bevæge sig rundt, og her vil din hjælp være nødvendig.
Han har behov for støtte under aktiviteter som at gynge, gå ture eller blot forflytte sig fra et sted til et andet. Også i hjemlige situationer såsom at læse en bog, lege med biler eller bruge sin tablet, trives drengen med omsorg og kreativt selskab. Din støtte vil også skulle inkludere lettere assistance under måltider samt hjælp til daglig basishygiejne. Drengen kommunikerer primært via tegn, enkelte ord og kropssprog.
Drengen har behov for hjælp til personlig pleje, da han bruger ble.
Om dig
Vi søger et energisk menneske som er god til at igangsætte sjove og kreative lege. Det er afgørende, at du kan skabe tillid og relationer via leg og fysisk aktivitet.
Kendskab til tegn til tale eller viljen til at lære drengens personlige tegn er en fordel.
Arbejdstid:
12 timer om måneden
Nærmere aftales med familien
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (3-4 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6085680