Søger to pædagoger til engageret team i charmerende børnehus

dato

Vi søger 2 pædagoger til vores dejlige børnehus, gerne et makkerpar.

Er I 2 der arbejder godt sammen, eller 2 der har læst sammen og fungerer godt sammen, så har I nu en enestående chance for at sætte en god faglig ramme, til 4-års gruppen i vores institution.

Børnehuset Stengårdsparken søger 2 hjertevarme, nysgerrige og reflekterende pædagoger til et stærkt og engageret arbejdsfællesskab, hvor vi altid bestræber os på at spille hinanden gode, har fokus på kerneopgaven og hvor vi altid skaber plads til grin og latter. Kan du/I lide at fordybe dig/jer sammen med børnene og se dem udvikles og trives. Trives I med tydelige og strukturerede rammer? Synes du/I det gode kollegaskab er vigtigt? Sætter du/I pris på et arbejdsmiljø med højt til loftet og plads til personlig udvikling? Så har du/I nu muligheden for at blive kollegaer i vores skønne hus.

I Stengårdsparken værdsætter vi en meget tryg og nærværende relation med vores børn samt deres familier.

Forældregruppen siger: Stengårdsparken er et meget familiært, rart og roligt børnehus. Der er altid nærværende voksne som sætter barnet først og alle bliver mødt med smil og en hilsen. Der er en rolig stemning i børnehuset, der har en gavnlig effekt på børnene og os som forældre.
Børnene siger: Det er verdens bedste børnehave. De voksne passer godt på os, og man får løn for at være her.
Kollegaerne siger: Det er dejligt, at vi kan sparre med hinanden, og vi vil stedet og hinanden.

Huset er en ældre bygning med charme, og vi værner om den, så både børn og voksne synes, det er rart at komme her. Lokalerne er store og lyse.

Vi ønsker os kollegaer, der trives med daglig bevægelse både inde og ude sammen med børnene. Kollegaer, som har lysten til at deltage aktivt i at være med til at skabe gode rammer og aktiviteter sammen med os andre. Vi søger dig/jer, som elsker at være social og lege, men også har roen til fordybelse, så børnene får en skøn og afvekslende dag. Til gengæld kan vi tilbyde dig faglig sparring og refleksion en gang om ugen, hvor vi i teamet sammen planlægger tiden med børnene. Vi tilbyder dig også en mentorordning, som giver dig muligheden for at kunne være nysgerrig, undrende og komme med gode input til at være med til at udvikle dig, os og vores børnehus.

Stillingen er med opstart hurtigst muligt, og er på 37 timer.
Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Du vil møde et børnehus, hvor børnegrupperne er opdelt efter alder fra 0-5 år. Vi har plads til ca. 76 børn og dine kommende kollegaer vil være en blandet gruppe af erfarende og mindre erfarende. Vi ser os som ét hus og hjælper hinanden på tværs af vuggestuen og børnehaven. Stillingerne er til 4-års gruppen. Vi er et hus, der giver mulighed for at komme på mindre kursusforløb, hvor du vil blive klædt på til at kunne arbejde i den faglige ramme.

Børnehuset Stengårdsparken er beliggende Stengårdsparken 21, 2860 Søborg, og er en del af Gladsaxe Midt, som består af 8 børnehuse, der ligger geografisk tæt på hinanden. Vi har ladcykler, der gør det muligt at komme rundt og opleve nogle af de skønne områder, der er i Gladsaxe.

Gladsaxe Kommune kan tilbyde bl.a. fri adgang til svømmehal, motionscenter, løbeklub samt skattefri offentlig transport. Vi har desuden en feriefond, hvor det er muligt at leje ferieboliger.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne om Ny Løn.
I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

For flere uddybende oplysninger
om stillingen, står børnehusleder Maria Fynsk desuden til rådighed på telefon 24 20 60 26.

Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og cv senest torsdag den 8. januar 2026 kl. 12.00.
Samtalerne afholdes tirsdag den 13. januar fra kl. 8.00.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Stengårdsparken, Stengårdsparken, 2860 søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/635d6374-7409-4ca7-b963-f3a9f8a4b74e

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet