Søges: Udviklingssygeplejerske til Kildegården Midlertidige Pladser

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du passioneret omkring sygeplejefaglighed, rehabilitering og den borgernære opgaveløsning i det nære sundhedsvæsen?

Så er du måske vores nye udviklingssygeplejerske på Kildegården Midlertidige Pladser!

Hos Kildegården Midlertidige Pladser søger vi en dedikeret og fagligt stærk udviklingssygeplejerske, der vil være med til at udvikle vores praksis og sikre høj kvalitet i plejen af vores borgere helt tæt på og sammen med vores medarbejdere. Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling i en tværfaglig og dynamisk organisation.

Om os
Kildegården Midlertidige Pladser har 63 pladser fordelt på 3 afdelinger og er Gladsaxe Kommunes tilbud til borgere, som har behov for et rehabiliterende midlertidigt døgnophold før udskrivelse til eget hjem. Vi har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 30 dage, og har et flow i indlæggelser og udskrivelser pr uge på gennemsnitligt 15 borgere.

Mange af de indlagte borgere tilbydes som afslutning på opholdet videre ambulant genoptræning, når den fysiske funktionsevne tillader dette. Borgerne modtages primært efter en akut hospitalsindlæggelse, mens en mindre del kommer direkte fra eget hjem. Mange er ved ankomsten præget af akutte og komplekse problemstillinger af såvel sundhedsmæssig som social og psykisk karakter, som kræver indledende stabilisering.

Der er derfor behov for en høj sundhedsfaglig indsats, som løbende tager udgangspunkt i den enkeltes samlede problemstilling baseret på et tæt tværfagligt samarbejde. Ofte involveres også udskrivende afdeling eller egen læge i det videre forløb. Fastholdelse af høj faglig standard forsøges bl.a. nået gennem daglige tværfaglige tavlemøder, stuegang med deltagelse af stedets læge, tværfaglige rehabiliteringskonferencer, løbende adgang til kommunalt akutteam og sparring med hospitalsbaserede hotlines og udgående teams.

Vores samlede tværfaglige team består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergo- og fysioterapeuter, neuropsykolog, audiologopæd, diætist, socialpædagoger og en læge, som alle arbejder sammen for at støtte borgernes ophold og videre forløb. Borgernes forløb og behov er enormt alsidige og stiger kontinuerligt i kompleksitet. Den stigende kompleksitet i borgerforløbene og i den organisatoriske kontekst stiller store krav til medarbejderne. Vi ønsker, at vores udviklingssygeplejersker i tæt samarbejde med de daglige ledere skal understøtte og sikre, at vores samlede organisation er klædt på til og løfter den vigtige opgave, som midlertidige døgnpladser har, med en stærk faglig stolthed.

Vi søger dig, der

  • har en stærk faglig baggrund inden for sygepleje og erfaring med både monofagligt og tværfagligt samarbejde
  • kan arbejde struktureret og målrettet med udviklingsopgaver og projekter
  • er en dygtig formidler og kan undervise og vejlede kolleger i praksis
  • er kreativ og kan finde fleksible løsninger i en foranderlig hverdag
  • brænder for udvikling og kvalitetssikring og kan identificere og implementere lærings- og udviklingspotentialer helt tæt på medarbejdere og borgere
  • har erfaring med implementeringsprocesser og kan drive dem effektivt i praksis
  • har en bred sygeplejefaglig erfaring fra enten hospital og/eller kommune, samt interesse for det nære sundhedsvæsen

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte
  • Faglig sparring og bed-side undervisning med medarbejdere og teams
  • Introduktion, oplæring og løbende kompetenceudvikling af plejepersonalet
  • Styrkelse af det tværfaglige samarbejde til gavn for borgerne
  • Kvalitetssikring og justering af arbejdsgange og vejledninger
  • Udvikling og implementering af sygeplejefaglige standarder og procedurer i samarbejde med udviklingsteamet, administrationen og ledelsen
  • Identifikation og evaluering af udviklingsprojekter
  • Sparring med ledergruppen om nye tiltag og processer

Løn og ansættelsesforhold
Du vil referere til lederen af Kildegården Midlertidige Pladser og Genoptræning, Louise Dam Falkedal. Stillingen er på 37 timer om ugen med mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid, med tiltrædelse 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Der kan forekomme aften- og nattevagter som led i udviklingsarbejdet.

Ansættelsen sker efter gældende overenskomst.

For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt leder Louise Dam Falkedal på mail LODAFA@gladsaxe.dk.

Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er torsdag den 22. august 2024 kl. 12.

Vi afholder ansættelsessamtaler mandag den 26. august.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Center Kildegården, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084594

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet