Sosu-hjælpere søges til specialiseret omsorg med fokus på musik og personcentreret pleje

dato

Erfarne social- og sundhedshjælpere til aften- og dagvagt i Lærkehuset og Tulipanhuset.

Vil du være med til at skabe høj kvalitet, nærvær og faglig stolthed?

På Rosenlund søger vi 7 erfarne og fagligt ambitiøse social- og sundhedshjælpere, der brænder for helhedspleje, relationer og personcentreret omsorg. Vi arbejder med udgangspunkt i Tom Kitwoods forståelse af mennesket med demens- og uden demens, hvor respekt for livshistorie, ressourcer og værdighed er grundlaget for al pleje.

Lærkehuset og Tulipanhuset er vores særlige afdelinger for ældre borgere med brug for hjælp og støtte, og du får fast tilknytning til beboerne via kontaktpersonordningen. Vi giver tid, kontinuitet og mulighed for at opbygge trygge og meningsfulde relationer, både med beboere, pårørende og kolleger.

Vores faglige fundament, for vi er ikke som alle andre.

På Rosenlund arbejder vi med professionel faglig praksis.

Vi anvender Tom Kitwoods personcentrerede tilgang og oversætter den til handling i hverdagen.

Det betyder blandt andet:

  • Systematiske beboerkonferencer
  • Faglig refleksion i teamet
  • Fokus på relationer, mestring og beboerens identitet
  • Tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og demensvejledere
SOSU-gruppen er en aktiv medspiller i faglig udvikling, ikke kun udfører. Her får du indflydelse – og du bliver hørt, fordi din faglighed betyder noget.

PAMI – mere end musik: en specialiseret demensfaglig metode
Rosenlund Plejeboliger er et musikplejehjem, og PAMI (Person Afstemt Musikalsk Interaktion) er en specialiseret metode, der kun anvendes få steder i landet.

PAMI handler ikke om underholdning, men om målrettet brug af musik som kommunikation og omsorg. Gennem PAMI lærer du at:
  • Læse beboerens stemning og energi
  • Skabe ro, kontakt og tryghed uden brug af magt eller medicin
  • Forebygge uro og udadreagerende adfærd
  • Skabe relationer – også når ordene ikke rækker Løfte både livskvalitet og arbejdsmiljø
Du bliver uddannet i PAMI, en kompetence, der styrker din faglige profil markant.

Dine opgaver som sosuhjælper
Som social- og sundhedshjælper spiller du en central rolle i at skabe meningsfulde hverdage, tryghed og kvalitet i dag- og aftenvagt.

Du skal:
  • Udføre helhedspleje og støtte beboerens selvstændighed
  • Arbejde ud fra personcentreret omsorg og beboerens livsverden
  • Anvende beboernes livshistorier for at tilrettelægge gode almindelige hverdagsaktiviteter- hver dag.
  • Indgå i et tæt samarbejde med kolleger og sygeplejerske i vagten
  • Dokumentere og observere med faglig opmærksomhed
  • Bidrage til faglig refleksion og udvikling, naturligvis også i aftenvagt

Vi forventer, at du
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Har solid erfaring med ældreområdet, gerne efteruddannelse eller relevante kurser
  • Kan arbejde ud fra helhedspleje og tage ansvar for beboerens samlede dagligdag. At du ser mennesker og gør dig umage for at forstå dem.
  • Er fagligt nysgerrig og ønsker at udvikle dig
  • Er villig til at blive uddannet i PAMI og bruge musik som omsorg
  • Er stabil, rolig og kan bevare overblik i aftensituationer
  • Er en tydelig og omsorgsfuld fagperson, der skaber tryghed omkring sig

Vi tilbyder
  • Ansættelse i et stærkt fagligt, og ansvarligt team
  • Fast tilknytning til beboere- som kontaktperson
  • Uddannelse i PAMI og mulighed for faglig opkvalificering
  • Et tværfagligt miljø med sygeplejersker, terapeuter, demensvejledere og musikterapeuter
  • Faglig sparring og udviklingskultur
  • Bæredygtig og nærværende duoledelse
  • En arbejdsplads med høje ambitioner, hvor vi udvikler, afprøver og lærer sammen

Om Rosenlund Plejeboliger
Rosenlund Plejeboliger rummer 140 boliger fordelt på fem afdelinger med forskellige profiler: somatisk, demens samt yngre psykisk og socialt udsatte borgere. Rosenstien er vores specialiserede enhed for demens og rummer 56 beboere.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Stillingerne er 37 timer, men hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

Vil du vide mere?
Kontakt daglig leder Pernille Rosenkjær på telefon 21 47 32 90.

Jeg fortæller gerne mere og viser dig vores hus, så du kan opleve stemningen selv.

Ansøgningsfrist
10. januar 2025.

Ansættelsessamtaler den 15. januar 2026.

Vil du være med til at skabe den bedste hverdag for hver enkelt beboer på Rosenlund – med tid, faglighed, musik og nærvær?
- Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rosenlund Plejeboliger, Mørkhøjvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/427f9e87-30af-4051-b7b6-ae9557a597fc

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet