Souschef til Børnehuset Egedammen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at stå i spidsen for en daginstitution, som har børnene i centrum og som praktiserer en hverdag fyldt med nærvær, glæde og gode sociale relationer?
Er du en motiverende og lydhør souschef som forstår at sætte retning for udvikling af et pædagogisk miljø med høj faglighed?

Børnehuset Egedammen søger pr. 1. december 2023, en souschef på 37 timer pr. uge, der sammen med leder og kolleger vil arbejde målrettet for at understøtte og sikre høj faglig kvalitet for alle vores børn.
1. juni 2022 flyttede vi over i vores nybyggede, svanemærkede børnehus og vi søger en souschef som vil være en del af vores fælles rejse i de kommende år. Du skal have lyst til at indgå aktivt i denne proces med at rykke fire kulturer sammen og skabe en ny fælles kultur.

Hvem er vi?
Vi er en stor flok medarbejdere som alle gerne vil skabe et nyt fantastisk børnehus med plads til leg, fordybelse, faglig udvikling og trivsel hos både børn og voksne.

Vi skal det kommende år udvikle vores traditioner, undersøge og opfinde vores rutiner og i fællesskab skabe rammer for børn så de kan udvikles, dannes og trives.

Vi tror på at børn gør det bedste de kan og at det er os som voksne der skal ændre os når barnet kommer i udfordringer. Vi arbejder med den legende tilgang til læring, hvor børnenes medbestemmelse og børnenes perspektiv vægtes højt. Børnene skal ses og høres - og mødes af aktivt deltagende voksne både ”inde og ude”.

Vi vægter samarbejde på tværs af huset højt og det pædagogiske personale er nysgerrige på egen og hinandens faglighed og praksis. De positive og respektfulde interaktioner i forhold til børnene og os voksne imellem er bærende for trivsel, udvikling og den pædagogiske kvalitet i huset.

Vi er en del af områdeinstitutionen Gladsaxe, som består af 6 børnehuse. Vi arbejder bevidst med børnenes trivsel, udvikling, dannelse og læring, jævnfør den styrkede pædagogiske læreplan. I området har vi blandt andet fokus på læringsmiljøer hele dagen, Low arousal pædagogik og relationskompetencer. Vi arbejder med piktogrammer som en del af den daglige pædagogik til alle børn.

Vi udvikler og vedligeholder vores tætte samarbejde blandt børnehusene i området og andre tværfaglige samarbejdspartnere, herunder dagpleje, distrikts skole og PPR – til gavn for de børn og familier, som vi møder i børnehuset.

Vi forventer at du:

  • er pædagogisk uddannet, med erfaring eller interesse for ledelse af en daginstitution og kan være med til at sikre kvalitet, faglighed og udvikling i Egedammen.
  • har lyst til administrative opgaver, så som indkøb, årsplanlægning, skema, dagsedler, ferieindberetning, Aula og lignende.
  • kan mestre krydspresset mellem at være pædagog og en del af ledelsen.
  • kan lide at have børnetimer på gulvet.
  • har erfaring med implementering af den styrkede pædagogiske læreplan.
  • overordnet har et positivt menneskesyn, der kommer til udtryk i hverdagen med kollegaer, forældre, og andre samarbejdspartnere.
  • sammen med ”de faglige fyrtårne”, kollegaer og leder, kan arbejde målrettet med at fastholde læringsmiljøer af høj kvalitet, men også evner at se og italesætte forbedringspotentialer.
  • har gode motivations- og samarbejdsevner, en personlig udstråling og en anerkendende tilgang i dit daglige arbejde med andre mennesker
  • du er engageret og har en naturlig nysgerrighed, - du er god til at se muligheder frem for begrænsninger.
  • har et særligt blik for personalets trivsel.
  • måske har erfaring med DAP, det er dog ikke et krav.

Hvad kan vi tilbyde:
  • kompetente og engagerede medarbejdere, som sætter pris på, at du støtter og guider dem i deres pædagogiske praksis
  • en leder med god energi og plads til dig og dine ideer.
  • et tæt samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere i bl.a. PPR og familieafdelingen
  • muligheder for kompetenceudvikling
  • engageret forældregruppe og aktiv områdebestyrelse og kontaktudvalg.
  • en spændende institution med mange spændende muligheder, som du kan få medindflydelse på.
Vi arbejder indenfor Gladsaxe kommunes fælles faglige ramme (DAP) som er en række af metoder til observation og dokumentation af børnenes udvikling og læring. Som Souschef skal du være nysgerrig på hvordan man arbejder struktureret og didaktisk, og være parat til at modtage vejledning, oplæring og undervisning i metoderne.
Du kan læse mere om den faglige ramme på Gladsaxe kommunes hjemmeside her.

Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse her.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter overenskomst og forhåndsaftale med BUPL.

Yderligere oplysninger
Nærmere beskrivelse af ledelses- og organisations struktur finder du på Gladsaxe Kommunes hjemmeside.

Du er naturligvis meget velkommen til at komme og se vores flotte hus, kontakte derfor gerne børnehusleder Kira Thorup Ersteiner på telefon 40 49 79 11.

Frist
Vi skal have din ansøgning senest 20. oktober 2023. Samtaler afholdes i uge 43

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Børnehuset Egedammen, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921023

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet