BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Jobbeskrivelse
Vi søger en lærer, der har linjefag i blandt andet dansk og som kan undervise i en bred vifte af fag i indskoling og mellemtrin. I tilknytning til stillingen vil der også være en del timer afsat til to-lærer-funktion, hvor man vil skulle varetage en støttefunktion i forhold til elever med særlige behov.
Hvem er vi?
Vores skole er to- og tresporet og består af 700 elever og 90 medarbejdere. Skolen er opdelt i tre afdelinger: indskoling, mellemtrin og udskoling, samt en modtagelsesklasseafdeling, SFO og skoleklub.
På Vadgård Skole arbejder vi blandt andet med PALS og Co-teaching, og det pædagogiske personale er organiseret i selvstyrende årgangsteam.
Som lærer på vores skole vil du blive medlem af et årgangsteam, bestående af både lærere og pædagoger, og hvor der er tilknyttet en faglig leder. Årgangsteamene har en stærk samarbejdskultur, hvor lærerne og pædagogerne arbejder tæt sammen omkring deres elevers sociale udvikling og lærerne arbejder sammen om planlægningen af undervisningen.
Nyuddannede lærere er sikret ekstra tid til forberedelse og en ugentlig undervisningsfri dag, forbeholdt til efteruddannelse og forberedelse.
Du vil derfor være sikret en god opbakning i dit arbejde på vores skole.
Vadgård Skole er bygget i et plan og har gode fysiske rammer. Vores skole er omgivet af grønne rekreative områder med optimale betingelser for udeundervisning.
Vores skoles engagerede medarbejdere og forældre glæder sig til at tage imod dig og hjælpe dig med at blive en aktiv del af vores skole.
Som nyansat lærer vil du også, sammen med alle skolens øvrige lærere, blive involveret i et efteruddannelsesprogram indenfor synlig læring.
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Information om Vadgård Skole og Gladsaxe Kommunes skolevæsen finder du her
www.vadgaard.aula.dk og www.gladsaxe.dk
Ansøgningsfrist
Mandag den 24. juni kl. 12.00.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vadgård Skole, Kong Hans Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6069671