Spændende stilling som socialpædagog, sygeplejerske eller SOSU-assistent/hjælper i energisk og nærværende team

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du, ligesom os, både nærværende, energisk og faglig? Så er det lige dig, vi står og mangler!

BAS (beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud) Kellersvej 20C søger ny kollega, socialpædagog, sygeplejerske eller SOSU-assistent/hjælper pr. 1. november 2024. 35 timer pr. uge.

Stillingen er i 20C som en del af huset og 1:1 til en ung mand med spastisk tetraplegi og epilepsi.

I vores hus er vi en energisk, humoristisk og fagligt stærk personalegruppe på syv fordelt i to grupperum. Hos os er der tilknyttet 21 brugere i alderen 22-55 med varig nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne, hvor de fleste benytter kørestol. Funktionsniveauet er bredt i brugergruppen og vi vægter det nære fællesskab højt, den gode stemning, samvær og tilstræber, at alles behov bliver opfyldt. Dette er med til at sætte præg på hverdagen, hvor der bliver tilbudt mange forskellige aktiviteter. Dermed bliver dagene ikke ens, og der er plads til at afprøve nye ting.

Du vil indgå i et velfungerende team, hvor en almindelig dag i huset kunne f.eks. være at samles i sanserummet til klang-massage eller i et grupperum hvor vi f.eks. laver kreative ting, læser historier eller laver mindfullness. Andre dage går vi tur i området eller cykler på vores side-by-side-cykel. Vi har desuden en sal, sansehus, café, heste samt andre dyr og turbusser til rådighed. 2-3 dage om ugen vil dit primære fokus være på vores ene 1:1 borger. De dage skal du bl.a. strukturere dagens indhold for borgeren både i de fælles aktiviteter samt de individuelle behov. Du vil være denne borgers primære kontaktperson.

Info om borgeren

  • Kommunikerer via kropssprog, lyde og ansigtsmimik. Har intet verbalt sprog
  • Behov for fuld personlig pleje
  • Spiser og drikker igennem PEG sonde
  • Sidder i kørestol og skal derfor køres rundt
  • Har spastisk tetraplegi og epilepsi – skal derfor altid være under opsyn

Hvilke kompetencer søger vi hos vores nye kollega?
  • Interesse for neuropædagogisk arbejde
  • Arbejde med totalkommunikation
  • Arbejde rehabiliterende/habiliterende
  • Lave handleplaner og udfører dem i praksis
  • Selvstændigt samt i teamet planlægge og udføre meningsfulde aktiviteter
  • Være mangfoldig, omsorgsfuld og anerkendende
  • Være teamplayer og sætter pris på kollegasamarbejde
  • Omstillingsparat
  • Klar på at udføre hygiejneskift

Hvad kan vi tilbyde?
  • En velfungerende, omsorgsfuld og sympatisk kollegagruppe.
  • Mulighed for at udvikle sig fagligt i samspil med teamet.
  • Oplæring i databaser, Nexus mm.
  • Oplæring i relevante plejeopgaver fx sondeernæring og sug af sekret
  • En hverdag hvor du er med til at sætte dagsordenen.
  • En sjov og dejlig brugergruppe.
  • Et løsningsorienteret team med masser af humor.
  • Et spændende og nogle gange udfordrende arbejdsliv.
  • Klyngeaktiviteter hvor der arbejdes på tværs af husene i BAS.
  • Ture ud af huset.

Vi håber, at vi har vakt din interesse. Vi hører meget gerne fra dig uanset om du er pædagog, sygeplejerske, SOSU-uddannet eller det lyder som det helt rigtige match for dig :)
Vi ser gerne, at vi kan få lov at vise dig vores skønne hus og søde borgere inden du søger stillingen.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato er den 1. november 2024 med mulighed for start før. 35 timer ugentligt.
Arbejdstiden vil være i tidsrummet kl. 8.00-15.30.
Hver anden torsdag i ulige uger til kl. 17.00 til personalemøde.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Kontakt os for yderligere information
og et besøg, inden du søger på telefon 39 57 33 75 eller kontakt leder Rikke Køhler på telefon 30 45 04 18.

Frist
Send din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation senest den 18. september 2024.
Vi afholder samtaler: 20.09.24.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Beskæftigelse, Aktivitet og Samvær, Kellersvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6105418

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet