BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Egegården Plejeboliger, afd. D, søger ny kollega, der er uddannet social- og sundhedshjælper eller pædagog. Er det noget for dig?
Vi vægter arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø meget højt. Vi holder af vores arbejde og interesserer os for hinanden. Det giver en god hverdag med kolleger og beboere – fyldt med smil og humor. På Egegården arbejder vi personcentreret med udgangspunkt i Tom Kitwoods teori. Din opgave er derfor at skabe bedst mulig trivsel for beboerne med afsæt i den enkeltes ønsker og behov. Du interesserer dig for beboerens livshistorie og er god til at involvere både beboere og pårørende i dit daglige arbejde.
Vi lægger vægt på, at
Du har en høj faglighed. Du er uddannet pædagog eller social- og sundhedshjælper og elsker dit fag. Du bliver kontaktperson for et antal beboere – typisk 4-6 beboere. Efter deltagelse i undervisning og uddelegering af kompetence fra en af vores sygeplejersker kan du udlevere medicin og hjælpe med medicingivning. Du kan også få kompetence til at måle blodsukker, puls og temperatur. Er du uddannet social- og sundhedshjælper kan du også få kompetence til at lave sondepleje, give sondeernæring, stå for stomipleje mv.
Du tænker og handler personcentreret. Dit arbejde tager afsæt i beboernes ønsker og behov, og du er optaget af at give beboerne en levende hverdag med omsorg og tryghed samt aktiviteter og bevægelse. Du er god til at se og udnytte den enkelte beboers ressourcer og tænker og handler rehabiliterende i samarbejdet med den enkelte beboer. Samtidig forstår du betydningen af at skabe gode rammer omkring måltiderne.
Du bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde. Det betyder, at du er god til at bruge dine egne kompetencer, men samtidig kan se, hvor du kan have glæde af at samarbejde med social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter, ernæringsassistenter, rengøringspersonale m.fl.
Du tager medansvar for arbejdsglæden og et godt arbejdsmiljø. Du er god til at holde fokus på det, der fungerer, og er åben og anerkendende i din kommunikation. Du tager ansvar for, at tingene sker. Du evner at se tingene fra andres perspektiv.
Vi tilbyder dig
Et omfattende intro- og mentorforløb. Vi sørger for, at du får den nødvendige introduktion og oplæring. Du får en mentor, du kan bruge som faglig og kollegial sparringspartner.
Gode muligheder for at udvikle dine kompetencer. Som nyansat på Egegården skal du gennemføre e-learning i demenes, og du deltager i tre temadage om personcentreret omsorg. Du har også mulighed for at deltage i undervisning, som vores plejehjemslæge står for. Hér får du den sidste nye viden inden for forskellige faglige områder, fx demens/personcentreret omsorg, palliation mv.
En mangfoldig arbejdsplads. Hos os arbejder du sammen med mange forskellige fagligheder samt mange forskellige nationaliteter og kulturer.
Jobbet
Lige nu søger vi en aftenvagt til afd. D. Den ugentlige arbejdstid ligger mellem 28 og 35 timer. Du skal arbejde hver 2. weekend. Du har mulighed for at arbejde 7-7. Tiltrædelse snarest muligt.
Du kan læse mere om jobbet hér. Hvis du synes, det lyder spændende, men har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte daglig leder Pia Bruun Pedersen, på 2119 1179. Du er også velkommen til at kigge forbi afdelingen, så du kan få en fornemmelse af stedet og atmosfæren.
Send din ansøgning via linket hér senest onsdag den 29. november 2023. Vi indkalder til samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (28-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
SSF SR Seniorcenter Egegården, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942778