SSH eller sygehjælper (dag) til Egegården Plejeboliger afdeling A

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Egegården Plejeboliger søger social- og sundhedshjælper eller sygehjælper til afd. A - en afdeling med et helt særligt DNA

Lidt om afd. A og Egegården
I afd. A er fagligheden omdrejningspunktet for vores samarbejde i dagligdagen. Vi bruger hinanden til faglig sparring, og på vores daglige møder deler vi viden om beboerne, og vi reflekterer sammen på tværs af faggrupper. Vi har ugentlige møder, hvor særlige faglige emner er på dagsordenen, og vi har månedlige beboerkonferencer og faglig supervision med en ekstern konsulent. Med faglig sparring, refleksion og videndeling spiller vi hele tiden hinanden bedre. Vi er samtidig gode til at planlægge og skabe struktur i hverdagen, så vi får brugt den enkeltes ressourcer og kompetencer bedst muligt.

Stemningen i afd. A er god og emmer af faglige ambitioner og engagement. Du vil hurtigt fornemme, at der er højt til loftet, og vi er aldrig bange for at gå nye veje. Humor og et godt grin er vigtig for os i en travl hverdag.

Som nyansat får du en mentor som faglig og kollegial sparringspartner. Du har også et tæt samarbejde med vores uddannelsesansvarlige sygeplejerske om din sygeplejefaglige oplæring og udvikling. Du gennemfører også et e-learningforløb i demens og deltager i to dages undervisning i personcentreret omsorg. Der er gennem hele ansættelsen gode muligheder for faglig og personlig udvikling på Egegården.

Vi betragter lidt Egegården som en by i byen for vores beboere: Vi har egen fysioterapeut, ergoterapeut, frisør, fodterapeut, tandlæge og huslæge, og så har vi en skøn café, som beboerne og deres familie kan benytte.

Som ansat på Egegården kan du også købe god mad til en fornuftig pris i cafeen, og du kan købe mad med hjem. Du kan også benytte Egegårdens eget fitnesscenter uden for arbejdstiden. Som ansat i Gladsaxe Kommune har du gratis adgang til kommunens svømmehaller og skøjtehal, mulighed for at booke gratis badmintonbane, mulighed for et gratis forløb på Folkeuniversitetet hvert år og en række andre attraktive personalegoder

Vi lægger vægt på, at
Du har en høj faglighed. Du er uddannet social- og sundhedshjælper eller sygehjælper og elsker dit fag. Du kan reflektere fagligt, dokumentere og vidergive sygeplejefaglige observationer til assistenter. Efter deltagelse i undervisning og uddelegering af kompetence fra en af vores sygeplejersker kan du udlevere medicin og hjælpe med medicingivning. Du kan få en række funktionskompetencer i overensstemmelse med Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandarder – bl.a. kompetence til at måle blodsukker, puls og temperatur, lave sondepleje, give sondeernæring, stå for stomipleje, give inhalationsmedicin mv.

Du tænker og handler personcentreret. Dit arbejde tager afsæt i beboernes ønsker og behov, og du er optaget af at give beboerne en levende hverdag med omsorg og tryghed samt aktiviteter og bevægelse. Du er god til at se og udnytte den enkelte beboers ressourcer og tænker og handler rehabiliterende i samarbejdet med den enkelte beboer. Samtidig forstår du betydningen af at skabe gode rammer omkring måltiderne.

Du bidrager positivt til det tværfaglige samarbejde. Det betyder, at du er god til at bruge dine egne kompetencer, men samtidig kan se, hvor du kan have glæde af at samarbejde med pårørende, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, terapeuter, ernæringsassistenter, rengøringspersonale m.fl.

Du tager medansvar for arbejdsglæden og et godt arbejdsmiljø. Du er god til at holde fokus på det, der fungerer, og er åben og anerkendende i din kommunikation. Du tager ansvar for, at tingene sker. Du evner at se tingene fra andres perspektiv.

Jobbet
Vi søger en dagvagt med arbejde hver 2. evt. hver 3. weekend. Den ugentlige arbejdstid er på 30-35 timer.

Du kan have medindflydelse på fremmødeplanen.

Tiltrædelse snarest muligt.

Du kan læse mere om jobbet hér, ligesom du kan se vores DNA hér. Hvis du synes, det lyder spændende, men har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte daglig leder Helle Stougård på telefon 51 37 15 86.

Send din ansøgning via linket hér senest søndag den 19. november. Vi indkalder til samtaler løbende. Vi glæder os til at høre fra dig.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

SSF SR Seniorcenter Egegården, Klausdalsbrovej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934240

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet