Vil du være med til at gøre hverdagen lidt lettere, grønnere og mere tryg for borgerne i Gladsaxe? Og er du studerende på en videregående akademisk uddannelse - måske er du i gang med din bachelor eller netop startet på kandidaten? Så er det måske dig, vi leder efter!
Trafik og Mobilitet sætter mennesker før biler, og vi arbejder for at skabe en grønnere, tryggere og mere fremkommelig by. Lige nu er vi søger en studentermedhjælper, der bl.a. kan hjælpe med
- Formulering af kommunikation om større gravearbejder i kommunen, f.eks. via hjemmeside og sociale medier.
- Besvarelse af borger- og borgmesterhenvendelser, både telefonisk og via mail
- Udarbejdelse af aktindsigter
- Mødedeltagelse med både interne og eksterne aktører
- Og assistere vores søde kollegaer med forskelligartede opgaver i hverdagen.
Hvem er du?
- Du er godt i gang med en videregående uddannelse og har mindst et par år tilbage.
- Du interesserer dig for trafik og mobilitet og ønsker, at dit arbejde understøtter den grønne omstilling.
- Du har flair for skriftlig formidling og kan formulere dig klart og forståeligt i både skrift og tale.
- Du har lyst til at få erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor man skal balancere politikernes ønsker, borgernes behov og entreprenørernes tidsplaner.
- Du kommer til at arbejde i en afdeling med tekniske projekter og sammen med mange fagspecialister. Det er derfor en fordel, hvis du kan oversætte teknisk information til letforståelig kommunikation – eller har mod på og potentiale for at lære det.
Vi lægger ikke vægt på, hvilket studie du går på – det vigtigste er, at du er interesseret i det arbejde, vi laver og den service, vi yder for både politikere og borgere. Vi forestiller os, at du som person er åben, imødekommende og hjælpsom, lærenem og god til at samarbejde – og at du har lyst til at være en del af et team, hvor man lærer af hinanden og løfter i fællesskab.
Hvad tilbyder vi?
- Varierende arbejdsopgaver – og mulighed for medindflydelse på, hvad du gerne vil arbejde med.
- Fleksible arbejdstider der tager hensyn til dit studie og eksamensperioder
- Et team med højt fagligt niveau og masser af mulighed for læring og sparring
- Et godt socialt fællesskab med plads til både faglig fordybelse og uformelle samtaler
Trafik og Mobilitet er en stor afdeling med forskellige fagligheder, og du kan få mulighed for at præge stillingen, så du opnår erfaring med det, du brænder for og har brug for, når du skal lande det rette job efter endt studie.
Sådan bliver du vores studentermedhjælper
Send en motiveret ansøgning (én A4-side), hvor dine formidlingsevner skinner igennem, og et CV der viser, at dine kvalifikationer og at din arbejdsmoral er i top.
Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i en stilling på 15 timer om ugen.
Lønnen er sat efter HK-overenskomst.
Arbejdstiden vil primært placeres mellem 8.30-15.00 og er fleksibelt i forhold til dit studie.
Opstart 1. oktober 2025 eller hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Hvis du skulle have nogle spørgsmål til stillingen eller Trafik og Mobilitet som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte sagsbehandler Kristina Højris Larsson på telefon 39 57 58 64 eller mail KRHOMO@gladsaxe.dk.
Ansøgningsfrist og -proces
Send din ansøgning og CV senest 15. september 2025 kl. 12.00.
Samtaler holdes løbende.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Afdelingen for Trafik og Mobilitet, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-09-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/22c7c391-b98f-47f5-ba7b-16b7dd327cea