Sundhedsfaglig konsulent til kvalitetsudvikling i Gladsaxe kommune

dato

Sundhedsfaglig konsulent med flair for kvalitetsudvikling til sundheds- og ældreområdet

Har du solid erfaring med kvalitetsarbejde og motiveres du af at omsætte faglighed til praksis? Så har vi måske stillingen til dig!

I Gladsaxe kommune søger vi en fagligt stærk og samarbejdsorienteret sundhedsfaglig konsulent til Staben i Social- og Sundhedsforvaltningen. I stillingen vil du skulle varetage en kombination af drifts- og udviklingsopgaver og din opgaveløsning vil ske i tæt samspil med praksis. Vi søger derfor dig, som både har styr på dine kvalitetsudviklingsværktøjer og som er dygtig til at samarbejde. Medarbejdere og ledere i enhederne på ældreområdet bliver nogle af dine tætteste samarbejdspartnere og du bliver samtidig en del af en dynamisk og fagligt stærk konsulentstab i Social- og Sundhedsforvaltningen.

Hvad er opgaven?
Gladsaxe kommune står – som resten af landet – midt i en omfattende omstilling som følge af ældreloven og sundhedsreformen. Det betyder nye krav til organisering, dokumentation, faglighed og borgerinddragelse.
Vi tilbyder dig:

  • En meningsfuld og indflydelsesrig rolle, hvor du er med til at omsætte ældrelovens og sundhedsreformens intentioner til praksisnære løsninger med direkte betydning for borgernes forløb
  • En varieret hverdag med både driftnære opgaver og strategisk udviklingsarbejde, hvor du arbejder tæt sammen med ledere og medarbejdere i praksis
  • Mulighed for at arbejde på tværs af organisatoriske niveauer – fra politisk og strategisk niveau til konkret faglig understøttelse i tilbuddene
  • En god arbejdsplads med et stærkt fokus på tværgående samarbejde

Dine primære opgaver bliver at:
  • Understøtte chefer, ledere og medarbejdere i forandringer gennem faglig sparring, rådgivning og facilitering af udviklings- og implementeringsprocesser
  • Være tovholder for Social- og Sundhedsforvaltningens Sundhedsfaglige Kvalitetsgruppe, hvor der udarbejdes vejledninger og nyhedsbreve til hele det sundhedsfaglige område
  • Gennemføre kvalitetstilsyn på tværs af både kommunale og private leverandører, herunder udarbejde tilsynsrapporter af høj faglig kvalitet
  • Understøtte tilbuddenes forberedelse og opfølgning på tilsyn fra myndigheder, herunder facilitere processer, der sikrer, at læring og viden fra tilsyn omsættes bredt i organisationen
  • Drive og udvikle arbejdet med utilsigtede hændelser, herunder facilitere hændelsesanalyser, støtte enhederne i at omsætte resultater til læring og sikre systematisk opfølgning på tværs
  • Understøtte udviklingen af sundhedsfaglig dokumentation og medicinhåndtering på både strategisk, organisatorisk og praksisnært niveau – med fokus på kvalitet, sikkerhed og sammenhæng på tværs af tilbuddene
  • Udarbejde politiske sagsfremstillinger inden for dine ansvarsområder og sikre klar, præcis og beslutningsunderstøttende formidling.

Hvem er du?
Du er en fagligt stærk og engageret person, der motiveres af at skabe kvalitet og sammenhæng i en tid, hvor sundheds- og ældreområdet står midt i en stor reformdrevet omstilling.

Du har enten en AC-baggrund eller en sundhedsfaglig uddannelse, fx som sygeplejerske med akademisk overbygning, og du har både praktisk og teoretisk erfaring med kvalitet, dokumentation og patientsikkerhed.

Vi søger dig, der:
  • har erfaring med at lede projekter og facilitere processer – og som kan støtte enheder og tilbud i at planlægge og omsætte kvalitetsindsatser til praksis
  • har kendskab til dokumentation, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed på organisatorisk niveau
  • trives i en politisk styret organisation, hvor daglig praksis og strategiske beslutninger hænger tæt sammen
  • har lyst til at være et fagligt knudepunkt for patientsikkerhed og kvalitetsudvikling
  • samarbejder nysgerrigt, inddragende og løsningsorienteret og bidrager til at skabe fælles retning
  • kommunikerer klart og tydeligt – både mundtligt og skriftligt
Kort sagt søger vi en kollega, der kan balancere drift, udvikling og implementering – og som har mod på at spille en aktiv rolle.

Hvem er vi?
Som sundhedsfaglig konsulent i Gladsaxe Kommune bliver du en del af Staben i Social- og Sundhedsforvaltningen, der består af ca. 80 medarbejdere. Du bliver tilknyttet enheden Administration og Udvikling, hvor sundhedsfaglige, socialfaglige og generalistfaglige konsulenter arbejder tæt sammen om at udvikle og understøtte kommunens tilbud.

Du indgår i et team målrettet Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen, men vil samarbejde bredt på kryds og tværs af alle teams. Tværfaglighed og fælles opgaveløsning er en naturlig del af vores måde at arbejde på.

Ledelsesstilen i Staben bygger på respekt, åbenhed og tillid. Vi værner om en uformel omgangstone og en kultur, hvor ingen står alene. Du vil opleve et tydeligt fokus på sparring og støtte – blandt andet gennem 1:1 møder med din teamleder – og blive en del af et team, der løfter i flok: Er fagligt skarpe, menneskeligt stærke og altid er der for hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår
Jobbet er en fuldtidsstilling med gode udviklingsmuligheder.
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere information
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Dyremose på telefon 51 29 02 42.

Ansøgningsfrist
Fristen for at indsende ansøgning og CV er den 12. januar 2026 kl. 8.00.

Vi afholder 1. samtale fredag den 16. januar 2026 og 2. samtale tirsdag den 20. januar 2026.

Vi glæder os til at høre fra dig.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/ac13e0e6-72b3-4ad5-8406-34563f2521fd

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet