BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Gladsaxe Handicaptilbud søger en sygeplejerske til en tidsbegrænset stilling på minimum seks måneder med god mulighed for forlængelse. Stillingen er som udgangspunkt på 30-37 timer, men vi er fleksible ift. at finde en løsning, der passer dig. Arbejdstiden er hverdage i tidsrummet 8.00-16.00.
Vi forestiller os, at du har erfaring fra et hospital og gerne vil ændre fokus og arbejde med kerneopgaven på anden vis. I forbindelse med vikariatet hos os får du kendskab til det sygeplejefaglige arbejde med borgere med komplekse sundhedsfaglige problemstillinger og nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.
Du skal som sygeplejerske varetage både akutte og planlagte sundheds- og sygeplejeopgaver og har et særligt ansvar i forhold til komplekse borgerforløb, herunder tidlig opsporing af begyndende sygdom. Du skal bidrage til at understøtte borgernes sundhed og trivsel, hvor selvbestemmelsen er i højsædet og med en kompetent pleje og omsorg.
Gladsaxe Handicaptilbud er særligt optaget af at bringe vores mange fagligheder i spil, så borgerne kommer i fokus og opnår det bedst levede liv. Du har derfor have et ønske om at arbejde på tværs af andre faggrupper. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med at undervise, samt sidemandsoplære i dit daglige arbejde.
Gladsaxe Handicaptilbud består af forskellige tilbud, der alle har social- og sundhedsassistenter ansat. Som sygeplejerske får du et tæt samarbejde med social- og sundhedsassistenterne i koordineringen af det sundhedsfaglige arbejde.
Det er en fordel hvis
- du har erfaring med undervisning, vejledning og supervision
- du er en god kommunikator både mundtligt og skriftligt
- du er udadvendt og imødekommende
- du er erfaren IT-bruger – du skal arbejde med FMK og sundhedsfaglig dokumentation i vores fagsystem KMD Nexus.
Lidt mere om Gladsaxe Handicaptilbud
- Gladsaxe Handicaptilbud består af døgndækkede botilbud, botilbud uden døgndækning, dagtilbud, bostøtte og beskæftigelsestilbud. Der bor 109 borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne i alderen 18-85 år. Borgernes selvbestemmelse er i højsædet. Læs mere på vores hjemmeside: Gladsaxe Handicaptilbud
- Mange af tilbuddene er fysisk beliggende inden for samme område, hvor du også får arbejdssted.
Ansættelse efter DSR’s overenskomst og lønindplacering i henhold til principperne for Ny Løn afhængig af kvalifikationer.
Har du spørgsmål
til stillingen, er du velkommen til at kontakte
- Daglig leder Tina Jonassen, telefon 28 40 04 97,
- Leder af Gladsaxe Handicaptilbud Kristian Wedel Andersen, telefon 30 54 36 70 eller
- Kvalitets- og udviklingssygeplejerske Sandra Filbert, telefon 20 44 69 15
Ansøgningsfrist
1. april 2024.
Vi holder samtaler løbende.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Gladsaxe Kommune, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6005113