– faglighed, nærvær og mulighed for at præge udviklingen
Rosenlund Plejeboliger søger en sygeplejerske pr. 1. juli 2026 eller efter aftale.
Vil du arbejde et sted, hvor du har tid til relationerne, indflydelse på den faglige kvalitet og mulighed for at bruge dine sygeplejefaglige kompetencer tæt på beboerne?
I Tulipanhuset søger vi en sygeplejerske, der brænder for det nære sundhedsfaglige arbejde og som motiveres af høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en hverdag med mening.
Hvem er vi?
Tulipanhuset er en almen somatisk plejeboligenhed med 28 beboere. Det betyder, at vi er en overskuelig enhed, hvor der er mulighed for at lære beboerne og deres pårørende godt at kende og skabe kontinuitet, tryghed og kvalitet i hverdagen.
Hos os møder du beboere med komplekse somatiske problemstillinger - herunder palliative forløb. Sygeplejen er derfor både varieret, klinisk relevant og fagligt udfordrende. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, tage ansvar og gøre en reel forskel i beboernes liv.
Vi prioriterer et arbejdsmiljø med tæt samarbejde, humor, faglig sparring og plads til udvikling. Som sygeplejerske bliver du en vigtig faglig ressource for både kolleger, beboere og pårørende.
Tulipanhuset er makkerenhed med Lærkehuset, og vi arbejder tæt sammen på tværs af de to huse. Det betyder, at du bliver en del af et større fagligt fællesskab, hvor samarbejde, sparring og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.
Samtidig står Tulipanhuset foran en spændende udvikling. Vi er i gang med at etablere 10 aflastningspladser, og som sygeplejerske bliver du en vigtig del af opstarten.
Her får du mulighed for at være med til at præge arbejdsgange, struktur og det faglige fundament omkring de nye pladser i tæt samarbejde med ledelse og kolleger. Vi søger derfor en sygeplejerske, som motiveres af udvikling, ansvar og muligheden for at sætte sit faglige aftryk på et område i udvikling.
Dine opgaver
Du får en central rolle i den daglige sygeplejefaglige indsats og skal blandt andet:
- Varetage og koordinere sygeplejen omkring beboerne
- Foretage kliniske observationer og sygeplejefaglige vurderinger
- Bidrage til forebyggelse af indlæggelser og skabe sammenhængende beboerforløb
- Håndtere komplekse og palliative forløb i samarbejde med læger, terapeuter og pårørende
- Være faglig sparringspartner og vejleder for SOSU-kolleger
- Bidrage til høj kvalitet i dokumentation og medicinhåndtering
- Deltage aktivt i udvikling af faglighed og arbejdsgange i huset
Vi tilbyder
- Dagvagtsstilling med weekendvagter hver 12. uge – vi arbejder på at det udelukkende bliver en dagvagtsstilling
- Ansættelse 37 timer ugentligt eller efter aftale
- En overskuelig enhed med 28 beboere og tætte relationer
- Mulighed for at være med til at udvikle og opstarte 10 aflastningspladser
- Et stærkt tværfagligt samarbejde med terapeuter, SOSU-personale og ledelse
- Faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
- En arbejdsplads med fokus på kvalitet, trivsel og balance mellem arbejdsliv og privatliv
- Et arbejdsmiljø med humor, engagement og hjælpsomme kolleger
Vi forventer, at du
- Er uddannet sygeplejerske – gerne med erfaring fra ældreområdet eller somatik
- Har stærke kliniske kompetencer og arbejder professionelt og selvstændigt
- Trives med både komplekse sygeplejefaglige opgaver og tæt beboerkontakt
- Har lyst til tværfagligt samarbejde og faglig sparring
- Er rolig, tydelig og tillidsvækkende i mødet med beboere, pårørende og kolleger
- Bidrager positivt til arbejdsmiljøet og fællesskabet i huset
Om Rosenlund Plejeboliger
Rosenlund Plejeboliger rummer 140 boliger fordelt på fem enheder med forskellige profiler: somatiske boliger, demensboliger samt boliger for yngre psykisk og socialt udsatte borgere.
Rosenlund Plejeboliger er et musikplejecenter, hvor musik er en naturlig del af hverdagen. Der er ansat tre musikterapeuter, som bidrager til trivsel, relationer og livskvalitet for beboerne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst med DSR og principperne om Ny Løn.
Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte daglig leder Pernille Kapp Rosenkjær på telefon 21 47 32 90.
Ansøgningsfrist
Den 27. maj 2026 – samtaler afholdes løbende.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rosenlund Plejeboliger, Mørkhøjvej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-05-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/405357b6-9fdd-406b-9925-438ed0f4d992