Systemadministrator/systemudvikler til moderne infrastruktur platform

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at udvikle den digitale infrastruktur hos Københavns Professionshøjskole (KP)? Og har du lyst til at arbejde sammen med dygtige kollegaer med fokus på fortsat udvikling samt stabil og sikker drift? Vil du gerne arbejde med et nyt og moderne IT-setup, hvor vi både udvikler kode og samtidigt har skarpt fokus på at anvende moderne teknologier, når vi udvikler og videreudvikler vores dataanvendelse, automatiseringer, integrationer og publicerede services? Og vil du gerne være en del af IT-området på en af Danmarks største og vigtigste uddannelsesinstitutioner? Så er du måske vores nye kollega.

Om Jobbet
Du bliver en del af et team på 14 engagerede og erfarne kolleger, som sammen sikrer stabil drift og løbende udvikling af infrastrukturen. 

Vi har en spændende hverdag og har hver især ansvar for et antal områder inden for det spænd af teknologier, services og serverbaserede applikationer, vores infrastruktur omfatter, hvori nogle af de primære nøgleord er Microsoft .NET, C#, DevOps, Azure servicebus, Azure logic apps, Power Automate. 

Næste skridt på vores rejse hedder Micro-services, Event Driven Development, Message Brokers parallelt med en øget anvendelse af low-code komponenter, hvor det simplificerer samtidigt med, at det giver mening i forhold til workload og smidighed i vores udvikling. Hertil arbejder vi fokuseret med transformation i arbejdsfællesskaber inden for hele IT-området omkring Digitalisering og bibliotek og sammen med det øvrige KP.

Din rolle kan rumme elementer fra både klassiske kode udviklingsopgaver såsom:

  • .Net Core / .NET Framework (legacy)
  • C#
  • Integrationer

Og/eller nyere teknologier fra blandt andre Microsoft:

  • Azure plaforms (fx Servicebus, functions, Logic apps mv )
  • Power Automate
  • Office 365 (SaaS delen er i det primære allerede i anvendelse i KP)

Det er vigtigt, at du har lyst og evner til at indgå i et miljø, hvor tingene forandrer sig hurtigt, og hvor du selv har stor indflydelse på, hvordan arbejdsdagen er.

Om dig
Du kommer formentligt med en baggrund som systemadministrator eller systemudvikler, ligesom du ønsker at arbejde med de nyeste teknologier inden for automatisering, integration såvel som system- og infrastrukturudvikling. 

Du har en relevant uddannelse og gerne suppleret af kurser og certificeringer.

Vi forestiller os, at du:

  • har gode kommunikations- og formuleringsevner i både skrift og tale og er god til at formidle tekniske problemstillinger
  • er åben for at anvende nye teknologier – også der, hvor man kan være usikker på, hvordan det ændrer på ens eget arbejde
  • arbejder godt i arbejdsfællesskaber, hvor forskellige fagområder inden for IT-området mødes og sammen leverer gode og sikre løsninger til vores studerende og ansatte
  • er vant til og ønsker at have indflydelse via projektdeltagelse – også ude i forretningen
  • evner at dokumentere dit arbejde i form af vejledninger og procedurebeskrivelser
  • har fokus på kvalitet i dit arbejde
  • er en god problemløser, som kan gennemskue brugernes problemer; også når det gælder 3rd level-opgaver
  • tager ansvar, kan arbejde selvstændigt og samtidigt være en del af et team.

Om os
Der er et rigtigt godt sammenhold i afdelingen og kompetenceudvikling for medarbejdere har høj prioritet. Der er således god mulighed for videreuddannelse og f.eks. relevante certificeringer. 

Vi opererer i en hybrid af struktureret work/remote-work model, hvor vi, en del af tiden, arbejder fra hjemmekontoret i Teams-kontorer. 

Vi arbejder i afdelingen på tværs af områderne server- og netværksdrift, arkitektur og systemudvikling i et miljø, hvor tingene forandrer sig hurtigt, og hvor du selv har stor indflydelse på, hvordan arbejdsdagen forløber. Vi videndeler og sparrer alt, hvad vi kan.

For at få bedre indtryk af afdelingen kan du læse mere om en af dine kommende kollegaer i denne medarbejderhistorie.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Afhængig af din profil bliver du ansat som IT-systemadministrator eller IT-systemudvikler med start hurtigst muligt og senest den 1. november 2023. 

Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdstid efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og den relevante faglige organisation. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. 

Arbejdspladsen er beliggende på Tagensvej 86, 2200, København N. 

Vil du vide mere?
Københavns Professionshøjskole vil bidrage til udviklingen af det danske samfund, dets velfærd og velstand, kultur og demokrati. Det gør vi ved at sætte nye standarder for professionsbacheloruddannelse, for videreuddannelse og for praksisnær forskning og udvikling. Det kræver ikke alene god, men fremragende undervisning. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategiske retning ’Fælles om fremragende undervisning’ på www.kp.dk.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for IT-Infrastruktur Nicolai Høglund på tlf.: +45 24296363​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 17-09-2023.

Vi forventer at afholde samtaler løbende og i uge 38 og 39.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent.
 
_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og 2.000 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Københavns Professionshøjskole, Tagensvej 86, 2200 København N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://kp.career.emply.com/ad/systemadministrator-systemudvikler-til-moderne-infrastruktur-platform/od4xj4/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5889358

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet