Brænder du for ledelse tæt på praksis og for at skabe de bedste løsninger for børn og familier i stærke tværprofessionelle fællesskaber? Har du mod på at gå forrest i udvikling – og evnen til at facilitere samarbejde på tværs? Så er du måske vores nye teamleder.
Om stillingen
I Udførerenheden er vi 53 familiekonsulenter fordelt på tre områder, og vi søger nu en teamleder, der skal stå i spidsen for et team af familiekonsulenter samt vores intensivt team med fokus på de mest komplekse sager.
Som teamleder har du en faciliterende og praksisnær lederrolle, hvor din primære opgave er at understøtte høj faglig kvalitet, arbejdsglæde og et stærkt tværprofessionelt samarbejde.
Du vil være tilknyttet en skole to dage om ugen, hvor du leder et tværprofessionelt team bestående af forskellige fagligheder. Her skal du sammen med teamet bidrage til at finde de bedste løsninger for børn og familier, med et tydeligt fokus på barnets perspektiv og deltagelsesmuligheder i tæt samarbejde med skolens ledelse og personale.
Dine arbejdsopgaver
Som teamleder får du ansvar for at:
- Lede og understøtte familiekonsulenter og intensivt team i deres daglige praksis
- Facilitere tværprofessionelt samarbejde på skolen og på tværs i Gladsaxe kommune
- Sikre høj faglig kvalitet i opgaveløsningen inden for §32, §30 stk. 4 samt det forebyggende arbejde med børn og familier
- Arbejde systematisk med metoden FIT (Feedback Informed Treatment), med fokus på hvad der virker for familierne
- Skabe rum for udvikling og prøvehandlinger i det tværprofessionelle arbejde
- Understøtte implementering af fælles faglige arbejdsgange på tværs af organisation
- Være en aktiv del af ledergruppen og bidrage til fælles ledelse af området.
Vi leder efter dig, som
- Har erfaring med personaleledelse
- Er stærk i facilitering af tværfaglige processer og samarbejde
- Trives i en rolle tæt på praksis, hvor relationer, dialog og refleksion er centrale
- Har et tydeligt børnesyn og blik for både barnets og familiens ressourcer
- Arbejder systematisk og nysgerrigt og er optaget af løbende faglig udvikling
- Har mod til at tænke nyt og gennemføre prøvehandlinger
- Hviler i dig selv, har humor, godt overblik og en anerkendende tilgang
- Trives i en ledergruppe, hvor uenighed ses som en styrke, og hvor fælles refleksion skaber udvikling.
Om os – Udførerenheden
Du bliver en del af en spændende organisation, hvor vi dagligt arbejder for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge.
Vi står aktuelt over for en sammenlægning af Udførerenheden og PPR, hvilket giver en unik mulighed for at være med til at forme nye samarbejdsformer og styrke de tværprofessionelle indsatser omkring børn og familier.
Vi har et varmt arbejdsmiljø med høj faglighed, stor samarbejdsvilje og en ledelseskultur, hvor vi løfter i fællesskab.
Vi tilbyder
- En meningsfuld teamlederstilling tæt på praksis
- Stor mulighed for at præge faglig udvikling og tværprofessionelt samarbejde
- En engageret og kompetent medarbejdergruppe
- En ledergruppe med høj grad af gensidig sparring og støtte
- Fokus på arbejdsfællesskab, trivsel og fortsat læring
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger
Hvis stillingen har vakt din interesse, glæder vi os meget til at modtage din ansøgning.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Teamledere: Rikke Tornø Voigt, telefon 21 68 53 04 eller Bo Brodersen, telefon 20 49 35 95
Leder af PPR og Udførerenheden område 1, 2 og 3: Anna Julie Paulsen, telefon 21 64 55 95
Ansøgningsfrist
Vi afholder løbende samtaler.
Ansøgningsfristen er mandag 16. februar 2026
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
BKF Familie og Rådgivning, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-02-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8701fe6a-2fc0-427c-868d-03b6dff86c2a