Teamleder til vandmiljøområdet i Miljøministeriets departement

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du ambitioner om eller erfaring med faglig teamledelse? Vil du arbejde på et område med stort politisk fokus og høj kompleksitet? Så har du muligheden for at gøre karriere hos os.

Vi søger en teamleder til vandmiljøområdet i kontoret for Vand og Klimatilpasning i Miljøministeriets departement. Din kerneopgave som teamleder er at understøtte medarbejderne, så I med fælles hjælp sikrer klare oplæg til politiske beslutninger, betjening af miljøministeren og Folketinget samt udarbejdelse af regelgrundlag og strategier.

Den del af kontoret for Vand og Klimatilpasning, som stillingen vedrører, har bl.a. fokus på at sikre et godt vandmiljø i de danske vandløb, søer, kystvande (fjorde) og grundvandet. Den anden halvdel af kontoret arbejder med opgaver relateret til klimatilpasning og akvakultur.

Ledelsesopgaven som faglig teamleder
Du får ansvaret for faglig ledelse af ca. 10 AC-medarbejdere, som spænder over jurister, generalister og teknikere. Vandmiljøområdet dækker i alt ca. 20 medarbejdere og dækkes samlet af tre teamledere. Du indgår desuden i kontorets tværgående ledelsesteam, som består af fem teamledere og to kontorchefer.

De kommende år vil vandmiljøteamet have fokus på at implementere en række nye initiativer og udviklingsprojekter, bl.a. som opfølgning på ’Aftale om grøn omstilling af landbruget’ fra efteråret 2021. Derudover vil der være fokus på fremdrift på implementeringen af de danske vandområdeplaner, som netop er lanceret. Styring af denne implementeringsopgave og dermed projekt- og porteføljestyring bliver således en kerneopgave for teamledelsen i kontoret. Hertil kommer opgaven med at tilrettelægge det besluttede genbesøg af vandplanerne i 2024.

Din præcise portefølje inden for vandmiljøområdet – vandløb, søer, grundvand, spildevand og miljøfarlige stoffer – vil blive sammensat afhængig af den konkrete profil.

Opgaverne som teamleder omfatter bl.a.:

  • Sparring og kvalitetssikring af teamets leverancer.
  • Afholdelse af teammøder, koordinering og videndeling.
  • Sikring af nødvendig intern og ekstern koordination.
  • Understøtte teamets medarbejdere i både individuel og teambaseret ansvarsfuld opgavevaretagelse.
  • Medvirke til at understøtte de enkelte medarbejderes udvikling, samt at kontoret er en attraktiv arbejdsplads.
  • Ressourceplanlægning og prioritering af opgaver.
  • Fastlæggelse og kommunikation af strategier og politiske linjer i teamets sager.
  • Interessenthåndtering.
  • Projekt- og porteføljestyring.
Derudover forventer vi, at du sætter retning i sagerne og sætter dem ind i en bredere politisk kontekst.

Team Vandmiljø
Team Vandmiljø består af ca. 20 AC-medarbejdere, som ledes af to kontorchefer og tre teamledere, hvoraf du kan blive den ene. Teamet arbejder med udvikling og implementering af vandmiljøindsatsen i Danmark, som er en både politisk og fagligt kompleks opgave. Opgaverne kræver derfor både fagligt og ledelsesmæssigt fokus.

Din uddannelse og kompetencer
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. en samfunds- eller naturvidenskabelig kandidatuddannelse. Vi lægger vægt på følgende om dig:

  • Du har gerne erfaring med eller ambitioner om faglig teamledelse på et fagligt komplekst område med mange interessenter.
  • Du har gode evner til at tænke på tværs i et stort opgavefelt.
  • Du har erfaring med koordinerende opgaver og med ministerbetjening – gerne fra et departement eller en styrelse.
  • Du har et stort overblik over og forståelse for den politiske kontekst.
  • Du har gode samarbejdsevner.
  • Du har erfaring med at styre og drive komplekse processer/projekter og har bevist, at du selvstændigt kan skabe resultater.
  • Du har gode analytiske og formidlingsmæssige kompetencer – herunder evner til at skrive korte og præcise beslutningsoplæg.
  • Du anvender en motiverende, anerkendende ledelsesstil og evner at holde hovedet koldt, selvom der er travlt.
Det vil være en fordel, at du har erfaring med miljøområdet, kendskab til lovgivning og rammer samt kendskab til de centrale aktører på området. Men du skal frem for alt have lyst til at sætte dig ind i det miljøfaglige felt og de politiske processer og beslutninger, der knytter sig hertil.

Vi tilbyder
Et spændende job tæt på de øverste beslutningslag i ministeriet, hvor du får gode muligheder for at udvikle dit faglige potentiale og dine evner for ledelse. Du kommer til at arbejde på en arbejdsplads med en stærk samarbejdskultur med fagligt dygtige og engagerede medarbejdere. Vi lægger vægt på, at det er både lærerigt og sjovt at gå på arbejde. Du får en bred indsigt i arbejdet i ministeriet generelt og særligt i kontorets arbejdsområder.

Dine løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse er som special- eller chefkonsulent i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Der vil afhængig af kvalifikationer være mulighed for at forhandle kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Miljøministeriets departement, der har adresse på Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K.

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat snarest muligt eller pr. 1. oktober 2023.

Ansøgere skal kunne opnå den nødvendige sikkerhedsgodkendelse samt kunne opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Er vi et godt match?
Du er velkommen til at kontakte kontorchef Jens Brandt Sørensen på tlf. 41 73 12 66 eller konstitueret kontorchef Rasmus Moes på tlf. 41 96 94 27 for yderligere oplysninger om stillingen.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis for både bachelor- og kandidatuddannelse senest søndag den 13. august 2023.

Vi forventer at holde 1. samtale i uge 33 og 2. samtale i uge 34. Der vil i forbindelse med samtalen skulle løses en case hjemmefra af en times varighed.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Miljøministeriets Departementet, Slotsholmsgade 12, 1216 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=170445&DepartmentId=8015&MediaId=3653&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5863152

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet