BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring inden for kølefaget, og brænder du for at undervise unge? Så er du måske vores nye underviser i køleteknik på TEC.
Velkommen indenfor hos TEC
TEC – Technical Education Copenhagen er en moderne skole, der udvikler og tilbyder uddannelser, som imødekommer arbejdsmarkedets og de uddannelsessøgendes ønsker og behov.
På TEC forener vi de bedste håndværksmæssige traditioner med ny teknologi. Vi er en fag- og brancheskole, der tilbyder både erhvervsuddannelser og efteruddannelser.
Vi starter opbygningen af et nyt energihus indeholdende Køleteknikeruddannelsen og store dele af VVS-energiuddannelsen samt EUX.
Du vil blive en vigtig deltager i etableringen og indretningen af helt nye faciliteter til både EUD og efteruddannelser på køletekniker området. Vi samarbejder med Københavns Maskinmesterskole, DTU og KEA og især vores kolleger på DJH.
Hvad tilbyder vi dig
Vi tilbyder dig en arbejdsplads med gode arbejdsforhold, og med udviklingsmuligheder samt mulighed for mentorordning med en erfaren kollega.
Derudover tilbyder vi dig, at:
- Du får fleksible arbejdsdage hvor du har mulighed for at arbejde hjemme
- Du bliver en del af en hverdag med faglige og pædagogiske udfordringer
- Du indgår i et undervisningsmiljø, hvor vi fokuserer på elevernes udvikling og trivsel
- Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med gode og fagligt stolte kollegaer
- Du får god forberedelsestid før undervisningen
Vores forventninger til dig
Vi forventer du har bred erfaring fra kølebranchen som fx køletekniker/montør, maskinmester, eller ingeniør.
Du er nysgerrig, udadvendt, god til unge mennesker og evner at skabe en god atmosfære omkring dig. Frem for alt har du lyst til at formidle viden, motivere og inspirere.
Ydermere er det en fordel, hvis du har kendskab til styring og regulering, og har viden om køleteknik, vvs, energiteknik eller andet metalfag.
Løn og vilkår
Du ansættes på tjenestemandslignende vilkår i basisløntrin 1-7 efter reglerne om ny løn. Lønindplacering sker på baggrund af relevant uddannelse og erhvervserfaring. Til stillingen er der desuden knyttet en attraktiv pensionsordning i henhold til statens regler.
Stillingen er på fuldtid.
Du ansættes på TEC med primært arbejdssted på skolen i Gladsaxe, som ligger ved Gladsaxe Trafikplads.
TEC er en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid, og vi har en række foreninger, der arrangerer sociale aktiviteter på tværs. Der er fitness/træningsfaciliteter på adressen.
Du skal være opmærksom på, at der ved ansættelsen vil blive indhentet børneattest, hvorfor det er en betingelse for ansættelse, at du samtykker til indhentelse af denne.
Vi glæder os til at høre fra dig
Finder du overstående interessant, så er vi meget interesseret i at høre mere om din motivation for at blive en del af vores afdeling og fælleskab. Ønsker du en rundvisning på skolen giver vi gerne kaffen.
Vi er en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle interesserede, uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn eller alder, til at søge stillingen.
Søg via linket her på siden senest den 27. oktober 2023.
Du bedes uploade CV og andre relevante uddannelsespapirer sammen med din ansøgning.
Vi indkalder til samtaler løbende.
Vi ser frem til at byde dig velkommen.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte uddannelsesleder Jan C. I. Pedersen, 25453670 eller på jcip@tec.dk
Hvis du vil vide mere om TEC?
På Job på TEC kan du lære os bedre at kende og høre vores undervisere fortælle om jobbet og deres motivation.
På TEC tilbyder vi dig en arbejdsplads med gode rammer for et levende, innovativt og trygt lærings- og arbejdsmiljø med en åben og ærlig dialog baseret på tillid, hvor vi er tilgængelige for hinanden i hverdagen og arbejder sammen om at levere undervisning, der tiltrækker, motiverer og fastholder elever. Vi samarbejder lokalt og nationalt, og er nysgerrige på hinandens undervisning.
Du kan læse mere om TEC på www.tec.dk og på Job på TEC.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
TEC Gladsaxe, Tobaksvejen 15-19, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=171849&DepartmentId=8478&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898520