BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vær med til at sætte dit personlige præg på udviklingen af fremtidens klimavenlige jernbane.
Ligger din faglige interesse i spændingsfeltet mellem teknologi og projektledelse, og går du på arbejde for at gøre en forskel, der virkelig kan mærkes? Så har du nu chancen for at stige om bord på, hvad vi selv synes er Danmarks mest spændende projekter inden for anlæg- og fornyelse. Projekter, som sætter et synligt aftryk på samfundet, og som vil være der i mange generationer fremover.
Vi søger en teknisk designer til sektionen Geoteknik, Jord og Afvanding i området Anlægsprojektering, hvor du får 80 af landets bedste kollegaer. Her kan du se frem til at blive del af et positivt miljø, hvor lysten til at hjælpe hinanden er lige så stor som troen på, at vi skaber bedre resultater, når vi har det godt sammen.
Anlægsprojektering er et nyere område i Banedanmark med fokus på både interne og eksterne rådgivnings-/projekteringsydelser. Vi udvikler os stadig, så du får rigtig gode muligheder for sætte dit præg på vores videre udvikling. Vi er samtidig en del af anlægsdivisionen i landets største bygherreorganisation, når vi siger, at det er stort i Banedanmark, så holder det.
Central rolle i planlægningen af nye anlægs- og fornyelsesprojekter.
I stillingen som teknisk designer får du sammen med projekteringslederne indenfor afvanding og føringsveje en central rolle i planlægningen af alle nye anlægs- og fornyelsesprojekter. Sammen er det jeres opgave at definere og udfordre de tekniske rammer for alle de projekter, der får liv på jernbanen. Din primære funktion er derfor at bidrage med det visuelle materiale i projekteringsfaserne, så der kan blive truffet de rette beslutninger om de tekniske løsninger. Derudover kommer du i høj grad til at beskæftige dig med datahåndtering, kvalitetssikring og grænsefladekoordinering.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Udarbejdelse af perron-, areal-, afvandings- og ledningsplaner
- Udarbejdelse af byggepladstegninger og oversigtstegninger
- Indhentning og håndtering af LER oplysninger samt geodata i GIS
- Udarbejdelse af tværsnit i punktskyer og redigering af tværsnit
- Deltagelse i projekteringsmøder samt understøttelse af grænsefladekoordinering
- Kvalitetssikring af udbudsmateriale (Rådgivers Ydelser, IKT-aftaler mv.)
- Styring af tegninger og dokumenter i udbuds- og udførelsesfasen
- Håndtering af as-built dokumentation
- Assistere projekteringslederne med faglig kontrol af bygningsmodeller.
Du er uddannet teknisk designer eller har en anden tilsvarende relevant baggrund og har minimum 5 års erfaring indenfor anlægs- og byggebranchen. Det er ikke et krav, at du har erfaring med jernbanen, men det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet med afvanding, føringsveje og LER håndtering.
Som person lægger vi vægt på, at du er:
- struktureret og kan bevare overblikket i dine projekter
- god til at koordinere med mange interessenter både i og uden for sektionen
- fremadskuende i forhold til tidligt at identificere og eskalere problemstillinger
- omhyggelig når det gælder både de store linjer og de små detaljer
- nysgerrig og initiativrig i forhold til at forbedre eksisterende arbejdsprocesser.
Omgangstonen er uformel, og du vil opleve en oprigtig interesse i at hjælpe dig godt ind i fællesskabet og opgaverne. Vi sætter pris på alles input og supplerer hinandens kompetencer i hverdagen
I Banedanmark er der plads til alle. Vi har styrket arbejdet med diversitet og mangfoldighed, og har netop tilsluttet os det europæiske initiativ Women in Rail.
Vi kan desuden tilbyde Falck Health Care sundhedsordning og mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder, hvor opgaverne tillader det.
Arbejdssted
Dit kommende arbejdssted afhænger af din bopæl. Vi har både kontorer i København, Aarhus og Fredericia, så vi er fleksible i forhold til, hvor du foretrækker at arbejde.
Løn
Du ansættes efter gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.
Kontakt og ansøgning
Send venligst din ansøgning med CV via linket ”Søg stillingen”. Der vil blive afholdt samtaler løbende.
Har du spørgsmål eller vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef, Thomas Vejrup, på tlf. 3093 3669 eller fungerende teamleder Jan Grosmann på tlf. 2481 7558.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43, Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=179&ProjectId=192472&DepartmentId=22335&MediaId=5555&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873410