Teknisk servicemedarbejder (vicevært)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vild med at have gang i mange forskellige opgaver, primært inden for ejendomsservice? Og evner du at løse dem med et smil? Så er du måske den, vi mangler til Staben i Gladsaxe Handicaptilbud.

Med en ansættelse i Staben får du et job tæt på praksis. Vi har til huse i hjertet af Kellersvej, hvor de fleste af kommunens dag- og botilbud for voksne med handicap ligger.

Som teknisk servicemedarbejder får du en bred opgaveportefølje, som du primært deler med Stabens anden tekniske servicemedarbejder. Du bliver en central person med en bred kontaktflade. Du må derfor forvente at få alverdens henvendelser om stort og småt. Det skal du have lyst til. Noget kommer du selv til at håndtere. Andet forudsætter, at du samarbejder med kolleger i Gladsaxe Handicaptilbud eller kommunens Ejendomscenter.

Du er fleksibel og løsningsorienteret og trives godt i en hverdag med skiftende, varierende og akut opstående opgaver. Du er serviceminded og er med til at sikre en god og stabil drift i forbindelse med ejendomsservice, drift og vedligehold af flere bygninger.

Opgaver (eksempler)

  • Mindre vedligeholdelsesopgaver i forbindelse med ejendomsdrift
  • Rekvirere håndværkere og servicefirmaer ved større opgaver samt tilsyn med arbejdets gang
  • Løbende dokumentation af kontrol af brandtekniske installationer og forbrug af vand og varme
  • Vedligeholde og betjene varme- og ventilationsanlæg
  • Syn af boliger
  • Samarbejde med dine kollegaer i kommunens Ejendomscenter, der står for det langsigtede bygningsvedligehold
  • Lagerstyring
  • Sikre at køretøjer kommer til service mv.

Der vil være en del ad hoc-opgaver, som hverken kan planlægges eller forudsiges. Du skal derfor kunne bevare overblikket og i en vis grad selv kunne prioritere dine opgaver. Blandt andet kommer du til at kunne træde til, når der opstår akut behov for hjælp.

Kvalifikationer
  • Erfaring fra lignende job og gerne med en håndværksmæssig baggrund
  • Erfaring med tilsyn af tekniske anlæg
  • Erfaring med betjening af CTS
  • It-kyndig på brugerniveau. Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til elektronisk syn af boliger og UNIK It system
  • Du har en imødekommende personlighed og kan lide at tale med alle
  • Kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et team
  • Gyldigt kørekort til alm. bil
  • Systematisk i dine arbejdsmetoder og tilgår fagsystemer med forståelse og interesse.

Det er et fælles ansvar, at Staben lykkes med at løfte de mangeartede opgaver, og du vil til tider opleve at få opgaver, som ligger udenfor dit normale arbejdsfelt. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og vil træde til, hvor der er behov.

Vigtigst af alt er, at du er en god kollega og trives i et team, der vægter fællesskabet og det fælles ansvar.

Hvem er vi?
Staben ledelsesunderstøtter Gladsaxe Handicaptilbud inden for personale, økonomi, it og ejendomsservice. Vi vil være teamet, som sikrer den røde tråd og høj kvalitet.

I Staben er ansat en leder, 11 medarbejdere og en kontorelev. Som ansat i Staben får du blandt andet gode kolleger, en afslappet tone, fleksibel arbejdstid og et årligt medarbejderseminar.

I Gladsaxe Handicaptilbud er ansat cirka 500 medarbejdere fordelt i botilbud, bofællesskaber, dagtilbud, hjemmevejlederteam og Staben.

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter overenskomst.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder af Staben Christina Perticai på 39 57 37 37 for at høre mere om stillingen.

Ansøgning
Send din ansøgning senest søndag 22. oktober.
Vi holder første samtale onsdag 25. oktober.
Der vil være en lille opgave i forbindelse med anden samtale, som vi holder torsdag 26. oktober.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

SSF SH Stab Kellersvej, Kellersvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5921810

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet