BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Sjældent udbudte stillinger i SKOTS. Vi søger 2 tekniske servicemedarbejdere, som brænder for at yde høj service i et travlt, ansvarsfuldt job omgivet af både børn og voksne. Stillingerne forventes besat senest pr. 1. januar 2024 gerne før.
Teknisk service på skolerne varetages af SKOTS (Skolernes teknisk service). I dagligdagen er alle medarbejdere tilknyttet deres egen skole og eget team, men vi har et tæt samarbejde på tværs af skolerne og hjælpes ad ved fravær og større opgaver. Et team består typisk af en teknisk serviceleder, samt en teknisk servicemedarbejder. På enkelte skoler er der desuden ansat medarbejdere på særlige vilkår. Afdelingen har også tre ejendomsserviceteknikerelever, som er i praktik på fem af vores skoler. Det forventes, at afdelingen opfylder kravene til det fleksible arbejdsmarked, og der vil derfor jævnligt være tilknyttet øvrigt personale.
Vi søger en teknisk servicemedarbejder - der i samarbejde med den tekniske serviceleder, kan sikre at skolen fungerer optimalt for skolens ledelse, medarbejdere, elever og forældre, samt eksterne samarbejdspartner. Det er derfor vigtigt, at du har et stort servicegen, gode samarbejdsevner, samt kan lide børn.
Som teknisk servicemedarbejder forventes du at varetage den daglige drift og vedligehold. Du skal derfor være indstillet på en bred vifte af arbejdsopgaver, herunder også til tider fysisk hårdt arbejde.
Om dig
- Du er serviceminded, hjælpsom, venlig og imødekommende
- Kan lide at være omgivet af børn
- Er god til at samarbejde og trives i et tæt samarbejde med det øvrige personale
- Kan anvende Outlook på brugerniveau (eller har mod på at lære det)
- Vi anvender systemet Dalux til opgavestyring (kendskab en fordel men ikke et krav)
- Du er god til praktisk arbejde og sætter en ære i, at få ting til at lykkes og levere et godt resultat
- Er fleksibel i forhold til arbejdets tilrettelæggelse, herunder åbne- og lukkefunktion (arbejdstiden vil typisk være inden for tidsrummet 7.00-16.00)
Om jobbet
- Vedligeholdelse af skolens inde- og udearealer, herunder legepladser
- Sikring af bygningsmasse, herunder alarmer, lukning mv.
- Tømning af skrald, opfyldning af papir på toiletterne, samt øvrige rutineopgaver
- Renhold af skolens udearealer, herunder glatføre bekæmpelse
- Praktisk arbejde i forbindelse med arrangementer og servicering af skolens mange brugere
- Flytning af skolens inventar pga. forskellige arrangementer, klasserokader mv.
- Brug af telefon, mail og opgavestyringssystem i hverdagen
Stillingen er en fuldtidsstilling og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Hvis du har spørgsmål
vedrørende stillingen, kan du kontakte Souschef for Skolernes Kantiner og Teknisk Service, Allan Stauning på telefon 23 60 53 10.
Ansøgningsfrist
15. november 2023.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbene.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skoleafdelingen, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5929035