BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger medarbejdere til forår og sommer ...
I hjemmeplejen yder vi praktisk hjælp og personlig pleje til borgere i eget hjem. Du bliver en del af et team bestående af social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter med høj faglighed, som de gerne vil dele med dig.
Er du uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent, eller er du ufaglært og har du lyst til at prøve kræfter med omsorgsfaget, er du velkommen hos os.
Så kan du sige ja til
- At du har lyst til at arbejde med mennesker og virkelig gøre en forskel
- At du er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt
- At du udviser nærvær og respekt overfor det enkelte menneske
Så kan vi til gengæld tilbyde
- En grundig, individuel oplæring og introduktion til arbejdet med tilknytning af mentor
- Et job hvor to dage ikke er ens, så du bliver udfordret hver dag
- Et godt kollegialt fællesskab, hvor der er plads til humor
Vi kan bruge dig hvis
- Du har lyst til et vikariat hen over forår/sommer
- eller kan arbejde som timeafløser
- Du kan arbejde enten dag, aften og eller nat, hverdage og eller weekender
Gladsaxe kommune har 6 hjemmeplejegrupper med forskellige lokaliteter, og du vil blive tilknyttet en af grupperne.
Derudover har vi også et udekørende rehabiliteringsteam
Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter gældende overenskomst med FOA samt principperne i Ny Løn.
Som medarbejder i Gladsaxe Kommune bliver du ansat i en god og sund kommune. Du kan læse nærmere om personalegoder på www.gladsaxe.dk under fanen ”job”.
Yderligere oplysninger
Kontakt daglig leder Dorte Nørgaard Madsen på telefon 39 57 38 51.
Ansøgningsfrist
2. juni 2024 kl. 12.00.
Vi holder løbende ansættelsessamtaler.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SSF SR Hjemmeplejen, Kildebakkegaards Allé, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6039013