To social- og sundhedsassistenter til engageret aftenvagtsteam i Lærkehuset

dato

Har du lyst til at være med til at skabe trygge og gode aftener for vores beboere og samtidig være en del af et fagligt stærkt og engageret aftenvagtsteam? Så kunne det være dig, vi søger til Lærkehuset.

Vi søger to social- og sundhedsassistenter til aftenvagt med opstart efter aftale.
Vi er i en spændende udviklingsperiode, hvor vi har fokus på at styrke og videreudvikle aftenvagterne i Lærkehuset. Derfor søger vi ikke kun nye kolleger, men social- og sundhedsassistenter, som har lyst til at tage ansvar og aktivt bidrage til den faglige udvikling, det tværfaglige samarbejde og et arbejdsmiljø præget af respekt, nærvær og fællesskab.

Hos os bliver du en vigtig del af et engageret team, der hver dag arbejder for at skabe tryghed, høj kvalitet og livskvalitet for vores beboere. Samtidig lægger vi stor vægt på medarbejdernes trivsel, et godt arbejdsmiljø og et stærkt kollegialt fællesskab.
Vi søger dig, der har lyst til at gøre en forskel – både for beboerne og for dine kolleger.

Hvem er vi?
Lærkehuset er en del af Rosenlund Plejeboliger, vores mål er at skabe et trygt, værdigt og hjemligt sted for vores beboerne. Lærkehuset rummer 28 boliger, hvoraf 5 er ægteskabsboliger.

Som aftenvagt har du en vigtig rolle i beboernes hverdag. Du er med til at skabe en rolig og tryg afslutning på dagen, hvor nærvær, omsorg og struktur er i fokus. Samtidig er det vigtigt, at du har blik for ændringer i beboernes tilstand, kan foretage faglige vurderinger og bidrage til en god koordinering af deres behov.

Vi ønsker et aftenvagtsteam, hvor faglighed, ansvar og samarbejde er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi hjælper hinanden, deler vores viden og tager fælles ansvar for både beboerne og arbejdsmiljøet.

Hos os sørger vi for en god og grundig introduktion. Du bliver oplært af erfarne kolleger, som hjælper dig med at blive fortrolig med dine opgaver, vores arbejdsgange og hverdagen i Lærkehuset.

Dine opgaver vil blandt andet være

  • Vurdere beboernes behov og varetage relevante sygepleje- og omsorgsopgaver, herunder personlig pleje og medicinhåndtering.
  • Sikre løbende dokumentation, faglige vurderinger samt koordinering og opfølgning på beboernes trivsel og behov.
  • Skabe gode og trygge overgange til natten med fokus på den enkelte beboers behov og velbefindende.
  • Indgå aktivt i det tværfaglige samarbejde og bidrage til et positivt arbejdsmiljø og en stærk aftenkultur.

Vi tilbyder
  • En fast aftenvagtsstilling med mulighed for at få indflydelse på udviklingen af aftenvagten
  • En grundig introduktion og oplæring, så du får en tryg start
  • Et fagligt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og kvalitet
  • Mulighed for løbende faglig sparring og støtte i hverdagen
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger, der bidrager til en stærk aftenkultur
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, respekt og høj kvalitet i omsorgen for beboerne

Vi forventer, at du
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent og har fokus på høj faglig kvalitet
  • Har et godt fagligt overblik og arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Har lyst til at bidrage til udviklingen og styrkelsen af aftenkulturen
  • Møder beboerne med omsorg, respekt, nærvær og anerkendelse
  • Trives med tæt samarbejde på tværs af faggrupper og bidrager aktivt til fællesskabet
  • Tager ansvar for dine opgaver og bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø

Om Rosenlund Plejeboliger
Rosenlund Plejeboliger består af 140 boliger fordelt på fem forskellige enheder med hver deres målgruppe. Rosenlund rummer både somatiske-, demens- samt boliger for yngre borgere med psykiske og sociale udfordringer.

Rosenlund er et musikplejecenter, hvor musik er en naturlig og aktiv del af hverdagen. Vi har tre musikterapeuter ansat, som gennem musik arbejder med at styrke beboernes trivsel, relationer og livskvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker efter gældende overenskomst og principperne for Ny Løn.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Har du ønske om et andet timetal, er vi åbne for at finde en løsning, der passer dig.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen eller vil vide mere om hverdagen på i Lærkehuset, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Tina Rasmussen Sekyi på telefon 20 26 71 18, eller komme forbi til en kop kaffe.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest den 18. september 2026.
Vi afholder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rosenlund Plejeboliger, Mørkhøjvej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/6f237711-fccf-4175-a070-af2634f4355a

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler