BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en uddannet kok til kantinen på Gladsaxe Rådhus, som producerer frokost til Rådhusets personale samt forplejning til diverse møder, receptioner og arrangementer.
Din profil
Du har stor passion for mad samt flair for smag, æstetik, hygiejne og samarbejde. Du trives med at have et godt overblik og i alle sammenhænge levere høj kvalitet. Du er optaget af bæredygtighed og har særligt fokus på det grønne køkken. Du er en god kollega og værdsætter at arbejde i et team.
Om os
Kantinedriften er en del af serviceenheden Kantine- og Mødeservice i vores interne serviceorganisation, Intern service Gladsaxe. Kantinen beskæftiger en køkkenchef, to kokke og to køkkenassistenter.
På nuværende tidspunkt serveres ca. 250 frokostportioner samt forplejning til møder, kurser og receptioner.
ISG er arbejdsmiljøcertificeret efter ISO 45001. Kantine- og Mødeservice og kantinen er derudover Svanemærket. Vi er en alsidig arbejdsplads, hvor vi sammen skaber et godt og sundt arbejdsmiljø.
Hovedopgaver
- Tilberedning af grønne, kolde og varme anretninger af høj kvalitet
- Kvalitets- og egenkontrol
- Serviceminded og professionel kommunikation med kunder
- Varemodtagelse
Vi forventer, at du
- Er faglært kok
- Er kvalitetsbevidst, mødestabil og løsningsorienteret
- Har høje krav til hygiejne
- Har blik for detaljen, ordenssans og er god til planlægning
- Har sans for værtskab og er positiv og initiativrig
- Er omstillingsparat og fleksibel
- Er en god kollega og værdsætter et godt og sundt arbejdsmiljø
- Er udadvendt med et smittende humør og præsentabel fremtoning
Stillingen er på 37 timer pr. uge og arbejdstiden ligger mandag til fredag i tidsrummet 6.00 -15.00. Der kan forekomme planlagt aften- og weekendarbejde.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og lønindplacering sker i henhold til kommunal overenskomst. Lønniveau 29.000 kr. + pension, med mulighed for forhandling af yderligere kvalifikationsløn.
Stillingen er til besættelse snarest.
Du kan læse mere om Gladsaxe kommune som arbejdsplads på Gladsaxe kommunes hjemmeside
Yderligere oplysninger
Spørgsmål omkring stillingen kan rettes til Leder af Kantine- og Mødeservice, Susanne Plesner Andersen telefon 30 53 70 85.
Kunne du tænke dig stillingen hos os
Send os din ansøgning med relevante oplysninger og dokumentation for kurser vedhæftet elektronisk.
Ansøgningsfrist
Fredag den 8. december 2023. Vi afholder samtaler løbende.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ISG, Gladsaxevej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5946362