Uddannet pædagog til fast stilling - Pilegården

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pilegården er et anbringelsestilbud for unge fra 15 år med mulighed for efterværn til de fylder 23. Vi leder efter dig, der er en mester i at opsøge og danne relationer, har handlekraft og evnen til at arbejde med unge, som til tider agerer med modstand på intentionen om støtte.

Du er socialpædagog eller har anden relevant uddannelsesmæssig baggrund, og evner at arbejde tillidsskabende og reflekteret og dermed fremme trivsel og udvikling af husets unge, så de kan gå ud i livet som selvstændige, omsorgsfulde og livsglade mennesker med troen på sig selv.
Med andre ord skal du sammen med dine kolleger skabe et omsorgsfuldt og familiært hus, der har fokus på de unges udvikling hen i mod uddannelse og selvstændighed.

Arbejdet på Pilegården er i forandring
Pilegårdens målgruppe har ændret sig over de senere år. Vi arbejder nu sammen med og om unge, der som udgangspunkt er yngre og har mere komplekse problemstillinger, end Pilegårdens beboere havde for blot få år siden. Derfor er vi som team ved at udvikle os, og stillingen er en del af en udviklingsproces.

Udviklingsprocessen er kommet godt fra land med en engageret og dygtig personalegruppe, som består af i alt syv socialpædagogiske medarbejdere, to nattevagter og en leder.
Vores arbejde tager afsæt i en kontaktpædagogstruktur, men sammen med dine kolleger har du en opgave i og et ansvar for, at vi som hus lykkes med den fælles opgave omkring husets beboere.

De gode faglige dialoger hos os handler om at skabe et fælles grundlag for arbejdet med udviklingen af husets beboere. Fagligt er vi inspirerede af tillidsbaseret og anerkendende pædagogik.

Dine kompetencer og din arbejdsform

Du er fagligt stærk: Du evner at være en tydelig, autentisk og relevant voksenrelation for beboerne. Du kan og vil arbejde med de unges behov for omsorg, tillid og struktur samt husets fællesskab. Særligt i de perioder, hvor kompleksiteten i beboernes liv bliver til modstand og vanskelighed med at samarbejde, skal du være en tydelig og vigtig relation.

Du er god til at samarbejde: Du er i stand til at skabe udvikling med den unge og indgå aktivit i samarbejdet med dine kolleger og de aktører, der er i den unges liv – særligt socialrådgiveren, skolen, eventuelle behandlingstilbud og selvfølgelig den unges eget netværk af familie og vigtige relationer.

Du byder ind i forhold til dine kolleger: Du bidrager med faglige perspektiver og du udfordrer os gerne fagligt. Du tør undre dig og tør være åben om din egen praksis. Du bidrager med viden og erfaring til den faglige dialog i huset – og du er med til at vi spiller hinanden gode.

Du evner både refleksion og handling: Fordi vi er et lille sted, hvor der kan være kort fra ide til handling, er der frihed på Pilegården til at udfolde sig fagligt. Du er typen der magter at gå fra refleksion til handling, fører beslutninger ud i livet og er i stand til loyalt at tage hånd om tingene i tide.

Mere om stillingen og ansættelsesforløbet
Der er tale om 37 timer pr. uge med skiftende vagter. Vagterne ligger i dag- og aftentimerne i hverdage og weekender med arbejde mellem hver 2. og 3 weekend. Der er tiltrædelse 1. februar 2024.

Som medarbejder på Pilegården bliver du en del af Udførerenheden i Familie & Rådgivning. Du bliver derfor kollega til ca. 70 andre medarbejdere i Udførerenheden og bliver en del af den tværfaglige opgaveløsning og samarbejde.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pilegårdens leder, Klaus Peick på telefon 20 35 54 42. Hvis jeg ikke lige har mulighed for at besvare dit opkald, så send en sms og jeg vender tilbage til dig.

Der er ansøgningsfrist den 18. december 2023 og samtaler forventes afholdt den 20. december 2023.

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst (Socialpædagogerne) og principperne om Ny Løn.

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.


I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

BKF Pilegården, Gladsaxe Møllevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953474

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet