BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en dygtig og erfaren UI/UX-designer? Og er du klar til at spille en afgørende rolle i udviklingen af digitale produkter, der gør adgangsstyring og nøgletildeling mere sikkert og nemt for professionelle og private forbrugere?
Hvis du kan svare JA til begge dele, og hvis du kan udarbejde UI-designs, meningsfulde brugeroplevelser af høj kvalitet og ønsker at være en del af et mangfoldigt team, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Rollen
I din rolle som UI/UX-designer kommer du til at arbejde tæt sammen med både vores produkt- og marketingsteam. Du vil have en særlig vigtig rolle i forhold til at udvikle vores brandidentitet på tværs af alle produkter og platforme, så vi fremstår professionelle og sikrer en ensartet og konsistent brugeroplevelse.
Du vil skulle indtage en helt nyetableret rolle hos Bekey, hvilket giver dig en enestående mulighed for at påvirke et område, der har stor opmærksomhed. Du vil komme til at præge det fremadrettede designarbejde både i forhold til indholdsproduktion og proces/metodik.
Nøgleansvar
Som UI/UX-designer hos Bekey vil dine ansvarsområder være at:
- lede processen med at udvikle og udarbejde vores designguide og designbibliotek fra bunden,
- sikre, at vores designguide og principper for godt design bliver anvendt på tværs af produkter og platforme,
- udarbejde wireframes, prototyper og mockups til at kommunikere og formidle designforslag og idéer,
- støtte vores UX-specialist/ansvarlige i udførelsen af brugerundersøgelser og brugervenlighedstests.
Kvalifikationer
- En overbevisende produktportefølje eller anden form for dokumentation af dine UI/UX-designfærdigheder.
- Erfaring med at arbejde med designværktøjer som Figma, AdobeXD og lign.
- Erfaring med at arbejde med agil produktudvikling og understøttende værktøjer som Jira og lign.
- Fremragende kommunikationsevner.
- Gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i tværfagligt samarbejde.
- Stærke problemløsningsevner og et skarpt øje for detaljer.
- Lyst til at lære og blive bedre og ikke bange for at fejle engang imellem.
- Interesse for og viden om aktuelle designtrends og best practices på området.
Det praktiske
Bekey ligger i Søborg med gode cykelruter og offentlig transport, der bringer dig lige til hovedindgangen af vores domicil.
Bekey er en integreret del af vores børsnoterede North Media-koncern sammen med vores søsterselskaber Ofir, BoligPortal, FK Distribution og Svensk Direktreklam, der ligesom Bekey ligger forrest i transformeringen fra analoge til datadrevne, digitale forretningsmodeller inden for formidling mellem detailhandel og forbruger.
Her er nogle af de frynsegoder og fordele, du kan forvente hos Bekey:
- Fleksibel arbejdstid
- Mulighed for at arbejde hjemmefra, når det er nødvendigt
- Sociale arrangementer med dine kollegaer
- Mulighed for at gøre en reel forskel for 50.000+ brugere i Danmark og Norge - og i fremtiden hele verdenen
- Konkurrencedygtig kompensationspakke inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring
- Arbejde med et team af dygtige og sjove kollegaer
- Personlig og faglig udvikling i tråd med vores ambitiøse vækstplaner
Interesseret?
Har vi fanget din interesse, skal du blot uploade dit CV med et link til din portefølje og skrive et par sætninger om, hvorfor du kan blive en succes i rollen.
Vi holder løbende samtaler i maj og ser frem til at byde vores nye kollega velkommen, så snart det er muligt.
Har du spørgsmål til jobbet, så skriv til Jacob Dinesen (CTO) på jacob.dinesen@bekey.dk eller Amanda Bech Mehdi (rekrutteringsmanager) på amanda.mehdi@northmedia.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig og undersøge potentialet for, at du kan blive en del af vores produktteam.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5ae26152)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Bekey A/S, Gladsaxe Møllevej, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 07-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041549