Underviser ved Søværnets Sergentskole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Søværnets Sergentskole (SSS) søger en premierløjtnant med aktuel operativ erfaring fra Søværnets enheder, der kan være en del af teamet omkring den Militære Akademiuddannelse (MAU).
Søværnets Sergentskole stræber konstant efter at forbedre og videreudvikle de uddannelser som varetages, for at tilsikre sammenhæng i forhold til den operative opgave og virkelighed. Så har du modet og lysten til at bringe din operative virkelighed videre ind i uddannelses- og skolestrukturen og samtidig sikre en solid faglig udvikling er det nu du skal søge.


Om os

Søværnets Sergentskole varetager uddannelsen af den Grundlæggende Sergent Uddannelse (GSU), Officers Basisuddannelse (OBU) samt den Militære Akademiuddannelse (MAU). Søværnets Sergentskole består af en chef med 13 medarbejdere. Vi er et stab med dyb faglighed inden for både ledelse, pædagogik og didaktik, som alle er drevet af stor nysgerrighed. Vi har fokus på udvikling af kvalitetsløsninger gennem samarbejde og faglig sparring. Vi kan tilbyde en spændende hverdag med gode kolleger i et miljø med en uformel omgangstone og respekt for hinanden med stor vægt på Work-Life-balance.

Søværnets Sergentskole stræber konstant efter at forbedre og videreudvikle de uddannelser som varetages, for at tilsikre sammenhæng i forhold til den operative opgave og virkelighed.
Søværnets Sergentskole er organisatorisk tilknyttet Søværnets Officersskole som er underlagt Forsvarsakademiet(FAK). Skolen yder uddannelsesstøtte og rådgivning til interessenter i og uden for Søværnet. Søværnets Sergentskole er repræsenteret i diverse netværks- og arbejdsgrupper på tværs af Forsvaret.


Om stillingen

Stillingen er placeret under Chefen for SSS, som varetager videreuddannelsen af Søværnets mellemlederkorps. Du vil blive en del af det løbende uddannelsesprogram og udviklingsarbejde med uddannelserne, som retter sig mod Søværnets operative virke og sergentgruppens realkompetencer.

MAU tilrettelægges og gennemføres i samarbejde med de øvrige værns sergentskoler og FAK, og du vil i denne sammenhæng fungere som underviser på et eller flere moduler som gennemføres ved skolen.
Stillingens arbejdsområder vil udfordre og udvikle dig, både i perioder med spidsbelastninger og i perioder, hvor skolen nytænker og fornyer uddannelserne for at imødekomme de omskiftelige operative behov. Skolen er et team, hvor der er plads til og brug for forskellighed, hvor alle bidrager ind i den samlede opgaveportefølje. Der er rig mulighed for at have en fleksibel arbejdsuge. Det vil selvfølgelig kræve, at man er på skolen i de perioder, hvor der er tilstedeværelsesundervisning og øvrige lignende aktiviteter. Der ses endvidere gode muligheder for at videreuddannelse. De nærmere omstændigheder aftales i forbindelse med samtale og ansættelse.


Om dig

Du er premierløjtnant med nylig erfaring fra sejlende tjeneste eller fra tidligere erhvervet uddannelse. Det forventes at du tager denne med i uddannelsesudviklingen. Stillingen har, i denne forbindelse, en omfattende mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du er udviklingsorienteret og brænder for uddannelse. Du er selvstændig, samarbejdsvillig, og du kan arbejde i team. På baggrund af din erfaring kan du medvirke til at bringe den operative virkelighed fra Søværnets enheder og det teoretiske fundament med ind i udviklingen af sergentgruppen i Søværnet.
Du fremstår som rollemodel, for skolens elever, hvor du er kompromisløs i din egen fremtræden. Du har fokus på en opgaveløsning, hvor initiativ og engagement kendetegner din person. Du er i god fysisk form, hvor militær fysisk træning er en naturlig integreret del af din hverdag.


Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under. Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet, ligesom du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer m.v.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte OK Jens Grønkjær på mail FAK-SSS-CH@MIL.DK eller på telefon 25 33 91 54.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Thomas Gjøll Hansen på telefon 32 66 59 08 eller på mail: FPS-THH@fiin.dk

Ansøgningsfristen er den 20. august 2023 og der vil løbene blive afholdt samtaler. Stillingen er til besættelse d. 1. oktober 2023.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

I forbindelse med ansættelse af nye medarbejdere indgår Søværnets Sergentskole i et samarbejde med Frederikshavn Kommune. Samarbejdet omfatter blandt andet information om arbejdsmarkedet i kommunen, bistand med at finde jobs til ægtefæller samt rådgivning om daginstitutioner, boligmarkedet,
fritidsmuligheder etc.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Søværnets Officerskole, H.C.Sneedorffs Alle 3, 1439 København K

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184699&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5882158

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet