Account Manager til innovativt digitalt nøglesystem med stort salgsfokus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du i starten af din salgskarriere med et ønske om at udvikle dine kompetencer i et job med stor indflydelse? Arbejder du struktureret og effektivt for at opnå de bedste resultater? Og er du parat til at tage del i en vækstrejse i en virksomhed med gode personaleforhold og en stærk kultur, hvor samarbejde og videndeling er nøgleord? Så er det måske dig, vi søger!

Bekey leverer et digitalt nøglesystem, der gør det let for beboere i aflåste opgange at modtage f.eks.: måltidskasser, dagligvarer, hjemmeplejebesøg, avis og reklameomdeling. Alt dette kan lade sig gøre uden, at beboeren behøver at være hjemme eller at udlevere en fysisk nøgle. Det kræver blot en godkendelse fra ejerforeningen eller administratoren at få installeret Bekey – og det er her, du kommer ind i billedet.

Som Account Manager vil du på en oplysende og tillidsvækkende måde indhente tilladelse til, at vi kan installere Bekeys produkt i opgangsdøren – endda helt gratis. Det er nemlig vores samarbejdspartnere og distributører, der betaler for at kunne levere til opgangen.

Din arbejdsdag

Du kan forvente en afvekslende arbejdsdag, hvor du både via mail og telefon vil foretage proaktive salgsaktiviteter, besvare henvendelser og på struktureret vis følge op på leads. Du vil være imødekommende og oplysende i din kontakt med ejendomsadministratorer eller bestyrelsesmedlemmer, så de får øjnene på op for fordelene ved brugen af sikre, digitale adgangsløsninger.

Med stor holdånd vil du sammen med teamet jagte at nå jeres fælles målsætninger og budget. Du vil desuden samarbejde med dine kollegaer på tværs af Bekey for at bringe viden videre og sikre synergi mellem bl.a. marketingkampagner og salgsindsats.

Dit vigtigste arbejdsredskab er vores eget udviklede system, hvor du har et solidt datagrundlag at arbejde med, som giver dig mulighed for at foretage den mest værdiskabende og effektive indhentelse af opgangstilladelser.

Om dig
Vi forestiller os, at du har omkring 2-4 års erfaring med opsøgende salg. Du er udadvendt af natur, og med gode kommunikationsevner formår du at skabe gode relationer, uanset om det er på telefon, mail eller ved et fysisk møde. Du har et højt drive med en proaktiv og initiativrig indstilling til arbejdet. Du har fokus på at levere resultater – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Desuden har du en struktureret tilgang til opgaverne og planlægger dine indsatser.

Om os
Du vil blive budt velkommen i et miljø med iværksætterånd, hvor du får nye udfordringer både fagligt og personligt med mulighed for at afprøve nye initiativer. Vi er et team på 45 dedikerede og passionerede kolleger med skyhøje ambitioner om at fortsætte udviklingen og udbredelsen af løsningen, der gør hverdagen nemmere for både leverandører og beboere – trygt, nemt og sikkert. Vi har det sjovt og drives af viljen til at vinde. Vi har en uformel tone, hvor der er højt til loftet og plads til alle.

Arbejdsstedet er i vores kontormiljø i Søborg med masser af frie parkeringspladser, tæt ved offentlig transport og gode cykelruter. Vi tilbyder en fast løn med en god pensionsordning og en fordelagtig sundhedsforsikring. Vi har gode arbejdsforhold, en fleksibel lønpakke, lækker frokostordning med mulighed for at tage mad med hjem, træningsfaciliteter i eget motionsrum samt diverse sociale arrangementer. Vil du lære mere om Bekey, så klik ind på vores hjemmeside bekey.dk.

Interesseret?
Kan du se dig selv i rollen og som en del af Bekey? Så tøv ikke med at sende dit CV og en kort ansøgning vores vej.

Vi gennemgår løbende modtagne ansøgninger og indkalder til samtale. Har du spørgsmål til stillingen, så ræk endelig ud til Jakob Markussen (CFO) på jakob.markussen@bekey.dk eller Amanda Bech Mehdi (rekrutteringsmanager) på amanda.mehdi@northmedia.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!


Mød en kommende kollega

"Vi tror på, at vores produkter og vores løsninger skaber reel værdi hos kunderne. Når vi lukker en ny kunde, kan man virkelig mærke den energi, det skaber hos os. Det betyder, at vi kommer tættere på vores fælles mål om at få Bekey til at lykkes. Vi er en virksomhed med iværksætterånd i den forstand, at der er en høj energi, tingene går stærkt og beslutninger bliver truffet hurtigt – og det synes vi er fedt. Beslutningstagerne er ikke længere end to skriveborde væk. Og så er vi heller ikke større end, at alle har en god forståelse for, hvad der sker i de forskellige afdelinger. Vi engagerer os alle i Bekey som helhed." 
Emil Hjertman, Forretningsudvikler Digital Transformation (tidl. Account Manager efterfulgt af Teamleder for opgangsteamer)

Emil Hjertman
Forretningsudvikler Digital Transformation


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=79c75fa7)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Bekey A/S, Gladsaxe Møllevej, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079486

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet