Bliv daglig leder for afdeling A2 i Gladsaxe Kommune og led udvikling i komplekse borgerforløb

dato

Brænder du for ledelse i en kompleks og meningsfuld kontekst, og motiveres du af at gå forrest i arbejdet med at skabe kvalitet, retning og udvikling i samarbejde med dedikerede medarbejdere? Så er det måske dig, vi søger som daglig leder af afdeling A2 på Kildegården, midlertidige pladser i Gladsaxe Kommune.

Stillingen er en opnormering af det daglige lederlag som følge af opgavens stigende kompleksitet og behovet for nærværende ledelse tæt på praksis.

Hvem søger vi?
Vi ønsker os en daglig leder i afdeling A2 som forventes at være tydelig, synlig og nærværende, og som kan sætte retning for praksis og sikre følgeskab.

Vi søger en leder, der arbejder anerkendende og tillidsbaseret, men som samtidig er tydelig i forventningerne til, hvordan vi samarbejder og løser opgaven – både monofagligt og tværfagligt – med udgangspunkt i høj faglig kvalitet i de komplekse borgerforløb.

Vi lægger vægt på, at du

  • er uddannet sygeplejerske
  • har erfaring med ledelsesopgaven, gerne kombineret med en lederuddannelse eller ønske om at tage en
  • har erfaring fra det regionale sundhedsvæsen
  • er en tydelig og motiverende leder, der kan skabe retning og fællesskab i en travl og kompleks praksis
  • er fagligt velfunderet, og nysgerrig på udvikling og kvalitet
  • har gode kommunikationsevner og arbejder systematisk, anerkendende og inddragende
  • kan oversætte strategier til praksis og skabe mening i forandringer

Opgaven som daglig leder på de midlertidige pladser forudsætter et tæt og stærkt tværfagligt samarbejde med alle faggrupper på de midlertidige pladser – bl.a. læge, terapeuter, diætist og socialpædagog. Derudover er opgaveløsningen betinget af det gode samarbejde på tværs af kommunens andre afdelinger som f.eks. visitationen, hjemmeplejen, hjemmesygeplejen og den ambulante genoptræning samt vores regionale samarbejdspartnere på de udskrivende afdelinger.

I den forbindelse lægger vi vægt på, at du
  • Har borgerens forløb i fokus og interesserer dig for, hvor og hvordan vi som organisation kan skabe størst værdi, og hvor vi kan/skal udvikle os
  • Har en tillidsbaseret og medinddragende tilgang til samarbejdet med medarbejdere, lederkolleger og samarbejdspartnere
  • Kan facilitere og udvikle gode tværfaglige samarbejdsrelationer med relevante parter, så vores fælles kerneopgave kan løses på bedste vis
  • Ser værdien af at vi som organisation har en fælles retning i forhold til strategi, udvikling og prioritering – både på et overordnet niveau men i særdeleshed på tværs af afdelingerne og i det daglige ledersamarbejde

Hvem er vi?
Afdeling A2 er en af tre afdelinger på Kildegården og er karakteriseret ved højt flow og stor alsidighed og kompleksitet i borgerforløbene. I afdelingen modtager vi borgere med sammensatte behov, og forløbene kræver høj faglighed, skarpt samarbejde og fleksibilitet. I A2 er der ansat social- og sundhedsassistenter i dag-, aften- og nattevagt, som du bliver personaleleder for. Derudover er der tilknyttet faste sygeplejersker og terapeuter.
Kildegården 63 midlertidige pladser fordelt på 3 afdelinger og er Gladsaxe Kommunes tilbud til borgere, som har behov for et rehabiliterende midlertidigt døgnophold før udskrivelse til eget hjem. Vi har en gennemsnitlig indlæggelsestid på 30 dage, og har et flow i indlæggelser og udskrivelser pr uge på gennemsnitligt 15 borgere.

Mange af de indlagte borgere tilbydes som afslutning på opholdet videre ambulant genoptræning, når den fysiske funktionsevne tillader dette. Borgerne modtages primært efter en akut hospitalsindlæggelse, mens en mindre del kommer direkte fra eget hjem. Mange er ved ankomsten præget af akutte og komplekse problemstillinger af såvel sundhedsmæssig som social og psykisk karakter, som kræver indledende stabilisering. Der er derfor behov for en høj sundhedsfaglig indsats, som løbende tager udgangspunkt i den enkeltes samlede problemstilling baseret på et tæt tværfagligt samarbejde. Ofte involveres også udskrivende afdeling eller egen læge i det videre forløb. Fastholdelse af høj faglig standard forsøges bl.a. nået gennem daglige tværfaglige tavlemøder, stuegang med deltagelse af stedets læge, tværfaglige rehabiliteringskonferencer, løbende adgang til kommunalt akutteam og sparring med hospitalsbaserede hotlines og udgående teams samt fast aftale med nærtliggende apotek om daglig medicinlevering. Kompetenceudvikling og løbende kvalitetsmonitorering vægtes ligeledes højt i bestræbelserne på at sikre stedets faglige standard.

Dine ansvarsområder som daglig leder
Strategisk ledelse – du har, med fokus på et tværfagligt ledelsessamarbejde, ansvaret for at afgrænse, prioritere og eksekvere med afsæt i Gladsaxe Strategien samt organisationens overordnede strategier. Desuden forventes det, at du som daglig leder kan oversætte strategierne til meningsfulde og praksisnære mål for medarbejderne og i samarbejde med dem implementere disse strategier og målsætninger i praksis til gavn for borgerne.

Faglig ledelse – du har, med fokus på et mono- og tværfagligt samarbejde, ansvaret for at koordinere borgerforløb i overensstemmelse med kvalitetsstandarder, lovgivning og hensynet til borgeren. Det forventes, at du leder den faglige udvikling i din egen afdeling og tager et medansvar for at lede den faglige udvikling i organisationen som helhed og på tværs af andre enheder i Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen. En stor del af den faglige ledelse som daglig leder handler om at sikre, at medarbejderne har de rette kompetencer til opgaven og kontinuerligt er med til at udvikle disse.

Personaleledelse og driftsledelse – du skal sikre den daglige opgaveløsning – rekruttere, motivere og fordele opgaver ud fra hensyn til opgaver, arbejdsmiljø og økonomi. Du skal bedrive nærledelse af medarbejderne dér, hvor medarbejderne er.

Du skal kommunikere og sikre følgeskab til strategier og forandringer gennem meningsskabelse via inddragelse og kompetenceudvikling. Du skal arbejde med relevant og effektiv driftsmålsstyring, målopfyldelse og ressourceudnyttelse i eget område samt sikre kvalitet, aktivitet og borger- og pårørendetilfredshed i borgerforløbene.

Vi tilbyder dig
En ambitiøs og højaktuel organisation i det samlede sundhedsvæsen.

De midlertidige pladser er centralt placeret i det nære sundhedsvæsen og er i fokus i den nye sundhedsreform. Ifølge de politiske aftaler, som er under implementering, vil en del af de kommunale pladser fremover overgå til regionalt regi. Det betyder, at der i de kommende år vil ske markante forandringer i organiseringen og opgaveløsningen, hvilket skaber spændende og udfordrende ledelsesopgaver i denne lederstilling.

Du bliver en del af et tværfagligt lederteam bestående af terapeuter og sygeplejersker, hvor det er en eksplicit forventning, at vi sparrer med hinanden og er sammen om at nå vores fælles mål. Vi har et ledelsessamarbejde præget af tillid og gensidig respekt, hvor egne og fælles kompetencer kan komme i spil. I vores ledelsesrum er der plads til de innovative idéer og plads til at skulle prioritere og derved sikre den fornuftige balance mellem proces og beslutning.

Derudover har vi som støttefunktioner til organisationen og daglige ledere bl.a.:
  • Vagtplanlægger og koordinator, som bl.a. lægger vagtplan for alle grupper samt står for dækning af fravær i dagligdagen, samt lønkørsler.
  • Praksisnære udviklingssygeplejersker som i tæt samarbejde med ledelsen har ansvaret for kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, undervisning, kompetenceudvikling, onboarding, osv.
  • Assistensfaglige koordinatorer i alle afdelinger, som er social og sundhedsassistenter, der har et særligt fagligt ansvar for nye og eksisterende kollegers oplæring og faglighed.

Ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Ønsker du at høre mere om stillingen eller os som organisation, er du mere end velkommen til at kontakte leder af Kildegården, midlertidige pladser og genoptræning, Louise Dam Falkedal på telefon 21 72 14 49.

Frist
20. maj 2025.

Første samtale vil være 23. maj 2025, og eventuelt anden samtale vil være 27. maj 2025.

Tiltrædelse 1. juli 2025 eller hurtigst muligt.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Gladsaxe Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Center Kildegården, Kildebakkegårds Alle, 2860 Søborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e7079908-c7e9-4727-8da9-c42256724b37

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet