BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny kollega med gode økonomiske kompetencer til en velfungerende stabsafdeling.
Afdelingen og teamet
Økonomi og Data består af godt 30 dygtige kolleger, som arbejder ambitiøst og engageret med forvaltningens økonomi-, regnskabs- og dataopgaver. Afdelingen er en del af den samlede stab for Børne- og Kulturforvaltningen, hvor vi også løser administrative, økonomiske, datamæssige og faglige opgaver. Vi er optaget af at samarbejde på tværs og levere en helhedsorienteret stabsunderstøttelse, der gør en forskel for børn og unge. Regnskabsteamet, som stillingen er i, udgøres af 11 medarbejdere inkl. dig. Teamet løfter regnskabsopgaverne for hele Børne- og Kulturforvaltningen.
Stillingen er ny, da vi har gennemført en organisationsændring pr. 15. august, hvor vi er i gang med at lave en ny stabskonstruktion, herunder en reorganisering af Regnskabsteamet. Dine tætteste samarbejdspartnere vil være skolesekretærerne, økonomipartnerne og dine kolleger i Regnskabsteamet på rådhuset.
Opgaverne omhandler især kontering af udgifter på folkeskolerne. Der vil derudover være andre regnskabsopgaver inden for børne- og ungeområdet.
Du må gerne have erfaring med nogle af opgaverne, og have en formel administrativ uddannelse, men vi hører også meget gerne fra dig, hvis du er nyuddannet eller har erhvervet dine regnskabsmæssige færdigheder på anden vis. Det vigtigste er, at du er systematisk og ansvarlig, har evnen til at lære nyt og gå nye veje, og at du er god til at være i dialog med dine omgivelser om løsning af opgaverne.
Du har en god talforståelse. Du har styr på din debet og kredit og har en naturlig interesse for tal og Excel. Du holder af systematik og interesserer dig for, hvad meningen er, med de informationer økonomisystemet (ØS) indeholder. Når du sørger for, at der er korrekte informationer i ØS, så bidrager du til, at lederne har overblik over økonomien på deres ansvarsområder.
Du har evnen til at lære nyt og gå nye veje. Du må gerne være typen, der tænker ”hvordan kan vi gøre det her smartere?”. De opgaver, vi løser, forandrer sig løbende. Der åbner sig heldigvis hele tiden nye muligheder for at automatisere eller forenkle nogle ellers kringlede og tidkrævende opgaver. Vi har brug for dig, der kan lide at være med til at forbedre løsningen af opgaverne.
Du er god til at være i dialog om løsningen af opgaverne. Du forstår, at du er en del af et fællesskab, hvor vi er afhængige af hinanden, og hvor vi skal finde fælles fodslag i måden at løse opgaverne på. Vi lægger vægt på at være i dialog om opgaverne og at have en åben og serviceminded dialog med de samarbejdspartnere i organisationen, som er afhængige af vores arbejde.
Et udpluk af opgaver:
- Betaling og afsendelse af fakturaer
- Håndtere udlæg
- Kontrol af deposita konti og afstemning af disse
- Statusafstemninger af mellemregningskonti
- Have kontakten til de decentrale institutioner
- Vedligeholdelse af kontoplan
- Være en del af økonomistyringen på Børne- og Kulturområdet
- Indgå i arbejdet med budgetopfølgning
- Ad hoc regnskabsopgaver
Vi forstiller os, at du:
- Leder efter et job, hvor du, med frihed under ansvar, selvstændigt styrer og vedligeholder din opgaveportefølje
- Har lyst til udfordringer og kan tage ejerskab og se udviklingsmuligheder i opgaveløsningerne
- Er imødekommende og serviceminded
- Er grundig og omhyggelig og sætter en ære i at yde en god arbejdsindsats
- Er analytisk med interesse for og indsigt i økonomi
- Er god til Excel og har flair for IT
- Trives med at arbejde i teams, have selvstændige opgaver, og være initiativrig
Vi kan tilbyde:
- En fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde
- En leder, som er tilgængelig og, som lægger vægt på at være i dialog med dig om opgaverne.
- Et positivt og uhøjtideligt arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kollegaer
Løn- og ansættelse sker i henhold til overenskomst med HK.
Der forventes to samtalerunder.
1. samtalerunde fredag den 22. november 2024.
2. samtalerunde mandag den 25. november 2024.
Ansøgningsfrist:
Søndag den 17. november 2024.
Tiltrædelse: 01. januar 2025.
Dit primære arbejdssted vil være Gladsaxe Rådhus - tæt ved Buddinge Station.
Flere oplysninger
For mere information om stillingen kontakt venligst teamleder for Regnskabsteamet, Jonas Berg, mail: joberg@gladsaxe.dk, telefon 39 57 53 26.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der har indarbejdet FN’s verdensmål i alt, hvad vi gør. Med verdensmålene som ramme arbejder vi for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed og grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt.
Du kan læse mere om vores arbejde med FNs verdensmål i Gladsaxestrategien.
I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
BKF Sekretariat og Politisk betjening, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6141336