– med hjertet i det tværprofessionelle og et skarpt PPR-blik
Vi leder efter dig, der vil stå i spidsen for PPR-området og det tværprofessionelle samarbejde – med barnet og familien i centrum.
Tror du, ligesom os, at løsningerne for børn og unge i udsatte positioner skal findes i fællesskab og i fællesskaberne? Vil du stå i spidsen for et stærkt fagligt miljø, hvor vi skaber løsninger sammen – på tværs af PPR, skole, dagtilbud og familieområdet?
Så er det dig, vi søger som vores nye teamleder i PPR.
Om PPR i Gladsaxe Kommune
I PPR er vi 80 medarbejdere fordelt på fire fagligheder: psykologer, tale-hørekonsulenter, ergoterapeuter og PPR-konsulenter. Vores opgave er at understøtte børns udvikling og trivsel i hverdagslivet – og det gør vi tæt på praksis, i samarbejde med børn, forældre og professionelle på tværs af sektorer.
Du bliver teamleder for 2-3 PPR-teams, hvor du både har personaleledelse og – i ét af dine teams – også er tværprofessionel teamleder i vores Deltagelsesmuligheder for alle (DFA)-område. Her samarbejder du tæt med ledere og medarbejdere fra familieafdelingen, familiebehandling og udførerenheder.
Derfor skal du søge stillingen
- Du er en nærværende, lyttende og tydelig leder, der skaber tillid og tryghed.
- Du bliver en del af et stærkt ledelsesteam i PPR og i det samlede ledelsesteam i Familie og Rådgivning.
- Du får en lederrolle i et reelt tværprofessionelt samarbejde, hvor vi ikke bare tænker på tværs – vi handler på tværs.
- Du brænder for at understøtte en praksisnær PPR, hvor medarbejderne arbejder tæt på barnets hverdag – på tværs af hjem, institution og fritid.
- Du er optaget af effekt og virkning – og vil sammen med os være nysgerrig på, om det, vi gør, virker. Vi arbejder bl.a. med FIT (Feedback Informed Treatment).
- Du trives i en kultur, der ser fejl som en mulighed for at lære, og hvor der er plads til både nytænkning og frustration – og hvor feedback er en naturlig del af både samarbejds- og ledelseskulturen.
Hvem er du?
- Du har en solid faglig baggrund inden for PPR og kender de forskellige fagligheders bidrag til en praksisnær og sammenhængende indsats.
- Du er kreativ og modig i din tilgang til ledelse. Du har blik for muligheder og tør afprøve nye veje.
- Du kan balancere nytænkning og systematik. Du er stærk på dokumentation og struktur – og samtidig optaget af at skabe fagligt handlerum for dine medarbejdere.
- Du er vant til at arbejde med prøvehandlinger og til at formidle og anvende data og dokumentation – også når resultaterne ikke blev, som vi håbede.
- Du har gerne ledelseserfaring – både i forhold til klassiske personaleopgaver og til at lede i fællesskab på tværs af organisatoriske og faglige grænser.
- Du er optaget af, hvordan ledelse i samspil med andre ledere kan understøtte de fagpersoner, der er tættest på børnene.
- Du kan stå selvstændigt med de mangeartede opgaver i hverdagen – og kan træffe beslutninger og sætte retning.
Du træder ind i en spændende udvikling
PPR i Gladsaxe er i gang med en spændende udviklingsrejse. Vi har integreret lettere behandlingsindsatser i PPR, værner om vores tætte tværfaglige samarbejde og er en aktiv aktør i kommunens ambition om at sikre Deltagelsesmuligheder for alle. Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor alle både har personaleledelse og ledelse i DFA-området.
Du får
- Personaleansvar for PPR-medarbejdere i 2-3 områder
- Tværprofessionel teamledelse i et område med PPR-medarbejdere, familiebehandlere, socialpædagogiske medarbejdere og børne- og ungerådgivere
- Et stærkt fagligt lederfællesskab og mulighed for selvstændigt at sætte retning for en tværprofessionel praksis
Ansættelse og kontakt
Vi ønsker at byde vores nye teamleder velkommen den 1. oktober 2025 og holder derfor samtaler den 11. og 12. august og 2. samtale den 21. august.
Ansættelsesudvalget består af leder af PPR, teamlederkolleger, lederkollega fra DAG eller skole, samt tillidsrepræsentanter og fagkoordinatorer fra PPR’s faggrupper – og vi glæder os meget til at møde dig.
Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere – så ring eller skriv endelig til Anna Julie Paulsen, leder af PPR – din kommende leder, hvis du får stillingen på telefon 21 64 55 95 eller mail anjupa@gladsaxe.dk.
Frist
4. august 2025.
I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.
Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.
Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Gladsaxe Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
PPR Familieafdelingen, Rådhus Alle, 2860 Søborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/717ab0f8-ead0-4856-9a03-0171d60350f0