Har du en fortæller i maven?

Irriterer det, dig, når komma, står, forkert? Så er det måske dig vi søger.

Har du en fortæller i maven?
Læs hele artiklen her

Vi søger samarbejdspartnere, der brænder for salg

Om drømmen er nye italienske læderstøvler, en god flaske vin, en solskinsrejse - eller noget helt fjerde, er det aldrig skidt at have en ekstra mønt i lommen.

Vi søger samarbejdspartnere, der brænder for salg
Læs hele artiklen her

Vi glæder os til at åbne en lokal ugeavis i Søborg

Det sørme, det sandt - og muligvis ikke december, men vi glæder os omtrent lige så meget, som et barn glæder sig til juleaften.

Vi glæder os til at åbne en lokal ugeavis i Søborg
Læs hele artiklen her
Dagligvarer
26-06-2020, kl. 09:00
Kilde: Lokale tilbud
Alarm112
23-06-2020, kl. 06:00
Kilde: Københavns Vestegns Politi
Alarm112
20-06-2020, kl. 06:00
Kilde: Københavns Vestegns Politi
Alarm112
11-06-2020, kl. 06:01

Københavns Vestegns Politi: Nyt fra Søborg - onsdag den 10. juni

Søborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Bil endte i lygtepæl i Brøndby
Tirsdag den 9. juni kl. 19.25 anmeldte en 53-årig fra Greve, at han med sin bil havde påkørt en lygtepæl. En patrulje kørte til stedet, hvor føreren i et solo-uheld havde mistet herredømmet over bilen på tilkørslen mod Køge Bugt Motorvejen og påkørt en af Vejdirektoratets lygtepæle. Ingen personskade, ringe materielskade.

Bilist påkørte flyvende trafikkegle i Gladsaxe     
Mandag den 8. juni kl. 15.35 kørte en patrulje til et mindre færdselsuheld i krydset med Dynamovej og Gladsaxe Ringvej. En 23-årig kvinde fra Søborg forklarede, at hun kørte på Gladsaxe Ringvej, da en modgående bil påkørte en trafikkegle, som fløj over i hendes vejbane, så hun påkørte den med mindre skader i fronten til følge. Modparten var fortsat væk fra stedet uden at standse og give sig til kende. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra evt. vidner.

 

Anholdt for at køre narkopåvirket uden førerret i Brøndby
Onsdag den 10. juni kl. 01.58 måtte en patrulje anholde en ung mand på 16 år for at føre en bil på Brøndby Møllevej under mistanke for at være narkopåvirket. Patruljen rejste også sigtelser for kørsel uden førerret og for besiddelse af en peberspray. 

 

Kørte bil med frakendt førerret i Brøndby  
Tirsdag den 9. juni kl. 17.38 gav en patruljes automatiske nummerplade-genkendelsessystem (ANPG) udslag på en forankørende bil. Patruljen standsede bilen til rutinemæssig kontrol af bil og fører, og det viste sig, at føreren, en 50-årig mand fra Brøndby Strand var frakendt førerretten. Han blev desuden skønnet påvirket og testet for euforiserende stoffer, hvilket afstedkom en anholdelse, en blodprøve og endnu en sigtelse. 

 

Kørte uden førerret i Gladsaxe
Mandag den 8. juni kl. 21.20 blev en bil bragt til standsning ved Motorring 3 i Gladsaxe. Det vist sig, at føreren af bilen, en 30-årig mand fra København, ikke havde erhvervet kørekort. Han blev sigtet for kørsel uden førerret, hvilket han erkendte. 

 

Solouheld og spirituskørsel – Hedehusene
Mandag den 8. juni kl. 07.11 indgik der anmeldelse om et færdselsuheld på Fløngvej. En bil var kørt ind over en cykelsti, hvorefter den var skredet ned ad en skrænt og påkørte et hegn ind til en have. Føreren af bilen var flygtet fra stedet, men det lykkedes at finde ham kort tid efter. Føreren af bilen blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og blev kørt til politigården i Albertslund for blodprøve. Han erkendte forholdet i øjeblikket.  

 

Påvirket bilist ville stikke af fra trafikuheld i Gladsaxe
Mandag den 8. juni kl. 15.59 anmeldte en borger, at hans bil var påkørt af en anden bil og at han forsøgte at tilbageholde føreren, der var på vej væk. En patrulje hastede frem og landede få minutter senere. Der var tale om et mindre uheld med få skader, som var sket på Pilegårdsvej ved Novembervej. Modparten, en 41-årig mand fra Søborg, blev anholdt og sigtet for kørsel i frakendelsestiden, spiritus- og narkokørsel og for at ville forlade en ulykke uden at give sig til kende. Ejeren af den bil, han kørte i, blev sigtet for at overlade bilen til en uden førerret.

 

 

 


Kilde: Københavns Vestegns Politi
Alarm112
10-06-2020, kl. 06:00

Københavns Vestegns Politi: Nyt fra Søborg - tirsdag den 9. juni

Søborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Undersøger brand i biler i Albertslund 
Lørdag den 6. juni kl. 02.08 kørte politi og brandvæsen til ildløs i biler i Elefantens Kvarter. Brandvæsenet fik bekæmpet ilden, som angiveligt var opstået i en bil og skadet fire andre i nærheden. Et vidne så to personer i mørkt tøj – begge almindeligt bygget og ca. 180 cm høje – løbe på stisystemet i kvarteret. Det er uvist, om de har en rolle i branden, men Københavns Vestegns Politi, som undersøger brandårsagen, hører gerne fra vidner eller andre – kontakt telefon 4386 1448.

 

Indbrud i villa i Hvidovre
Lørdag den 6. juni kl. 19.18 blev det anmeldt, at der havde været indbrud i en villa på Langhøjvej i Hvidovre i tidsrummet mellem fredag den 5. juni kl. 22 og lørdag den 6. juni kl. 19. Et vindue var blevet brudt op, og der var bl.a. blevet stjålet smykker og kontanter. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen, som har set noget mistænkeligt omkring gerningstidspunktet. Henvendelse døgnet rundt på telefon 4386 1448/114. 

Kørte narkokørsel uden førerret i Albertslund
Fredag den 5. juni kl. 16.30 anholdt en politipatrulje en 28-årig mand fra Vallensbæk på en tankstation på Roskildevej på mistanke om kørsel uden førerret, mens han var påvirket af euforiserende stoffer. En narkometertest på Albertslund Politigård bekræftede mistanken. Anholdte nægtede sigtelserne.

Spirituskørsel
Fredag den 5. juni kl. 16.54 blev det anmeldt, at en bil kørte hasarderet og usikkert på Herlev Ringvej. Patruljen fik kort efter bragt bilen til standsning på Gladsaxe Møllevej i Søborg, hvor en alkometertest viste en for høj promille. Føreren af bilen, en 80-årig mand, blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og kørt til politigården i Albertslund for blodprøve. Han nægtede forholdet. 

 

Kørsel uden førerret i Ishøj
Lørdag den 6. juni kl. 19.35 blev det anmeldt, at en bil kørte slingrende ad Motorring 4 i retning mod Ishøj. En patrulje bragte kort efter bilen til standsning. Det viste sig, at føreren af bilen, en 31-årig mand fra København, ikke havde førerret, så han blev sigtet for kørsel uden førerret, hvilket han erkendte i øjeblikket. 

17-årig kørte bil uden førerret i Ballerup
Lørdag den 6. juni kl. 02.18 standsende en politipatrulje en bil på Ringtoften til rutinemæssig kontrol af en bil og fører. Det viste sig, at føreren, en 17-årig kvinde fra Rødovre, ikke havde erhvervet kørekort. Hun blev sigtet for kørsel uden førerret, hvilket hun erkendte.

Anholdt for narkokørsel i Glostrup
Lørdag den 6. juni kl. 05.32 blev en politipatrulje opmærksom på en bil, som kørte friskt til. Bilen blev standset på Hovedvejen, hvor føreren, en 30-årig mand fra Brøndby Strand, blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer. Han blev anholdt og kørt til blodprøve på Albertslund politigård. Han erkendte.

 

Kørte påvirket i Glostrup 
Fredag den 5. juni kl. 00.21 blev en 25-årig mand fra Glostrup standset i en bil på Sydvestvej af en patruljevogn. Han blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer og fundet i besiddelse af lidt hash. På en passager blev også fundet hash. Føreren blev anholdt og kørt til blodprøve på politigården. Han nægtede narkokørsel.

Butikstyveri i Herlev
Søndag den 7. juni kl 17.32 modtog vi anmeldelse om et butikstyveri mod en elektronik-butik på Herlev Hovedgade. Den mistænkte var blevet stoppet af butikspersonalet og erkendte efterfølgende over for vores patrulje, som ankom til stedet kort efter.

Forsøg på indbrud i Gladsaxe
Søndag den 7. juni kl 02.01 blev vores vagtcentral kontaktet af en borger, der havde set en person, der forsøgte at bryde ind i en cykelforretning på Søborg Hovedgade. Indbrudsforsøget lykkedes ikke og mens vi talte med borgeren, undløb den mistænkte fra stedet. Den mistænkte beskrives som iført sort hættetrøje og grønne bukser. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra vidner på telefon 4386 1448.

Butikstyveri i Glostrup
Søndag den 7. juni kl 19.02 modtog vi anmeldelse om, at man havde tilbageholdt en mistænkt ung dreng for butikstyveri i et havecenter på Hovedvejen i Glostrup. Da vores patrulje ankom til stedet, blev de forvist en overvågningsvideo, som angiveligt viste butikstyveriet. Pga. af drengens unge alder blev de sociale myndigheder og drengens forældre efterfølgende involveret. 

Kørsel uden førerret i Albertslund
Søndag den 7. juni kl 17 bemærkede en af vores patruljer en bilist, der kørte usikkert på Herstedvestervej i Albertslund. Derfor valgte patruljen at stoppe billisten. Det viste sig, at føreren af bilen ikke havde kørekort, hvilket han erkendte på stedet og han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven. 

 

 


Kilde: Københavns Vestegns Politi
Dagligvarer
06-06-2020, kl. 09:01
Kilde: Lokale tilbud
Alarm112
04-06-2020, kl. 06:00

Københavns Vestegns Politi: Nyt fra Søborg - onsdag den 3. juni

Søborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Københavns Vestegns Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Tyveri fra taske i Glostrup
Lørdag den 30. maj kl. 14.30 modtog vi anmeldelse om, at to personer havde stjålet en tablet fra en borgers taske et sted mellem Sportsvej og Hovedvejen i Glostrup. Borgeren havde ikke opdaget tyveriet før senere og da meldt det til politiet. Der er ikke noget signalement på gerningspersonerne, men vi hører gerne fra vidner på telefon 43861448

Anholdt for spiritus- og narkokørsel i Glostrup
Mandag den 1. juni kl. 05.21 standsede en politipatrulje rutinemæssigt en bil til kontrol af fører og køretøj på Hovedvejen ved Sportsvej. Føreren, en 22-årig kvinde fra København, virkede påvirket, og en alkometertest bekræftede, hun havde drukket for meget. Hun blev anholdt og kørt til Albertslund Politigård, hvor en narkotest også gav udslag. Der blev udtaget blodprøve, og der venter nu et retligt efterspil.

Indbrud i forretning i Ballerup
Mandag den 1. juni undersøgte en af vores patruljer et indbrud i en smykkeforretning i Ballerup Centeret ved klokken 4-tiden. To mænd – begge almindelige af bygning – er set i området. Københavns Vestegns Politi hører gerne fra evt. vidner på telefon 43861448

Tændt engangsgrill medførte udrykning i Gladsaxe
Mandag den 1. juni kl. 14.45 indgik alarmopkald om brand i en container i Ericaparken i Gentofte (Gladsaxe Kommune). Politi og brandvæsen kørte frem, hvor det viste sig, at en ulmende engangsgrill var efterladt op af en affaldscontainer. Ingen ild i containeren, engangsgrillen slukket. 

Vær varsom med ild
Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være varsomme med ukrudtsbrændere, bål, grill mv. i sommervarmen. Sørg for, gløder er ordentligt slukkede, og der ikke er brandbart materiale i nærheden. Beredskabsstyrelsen giver følgende gode råd til brandsikker brug af ukrudtsbrænder:

Før du går i gang
Undgå brug af brænderen i tørkeperioder og i blæsevejr. 
Svits kun ukrudtet, når planterne og omgivelserne er fugtige. 
Vand evt. området. 
Sørg for at have brandslukningsudstyr i nærheden. Det kan være 
en fyldt vandkande, en spand, en vandsprøjte eller en pulverslukker.
Læs hele folderen: http://www.brs.dk/folder/ukrudt/hele.pdf

Forsøg på indbrud i ejendom i Herlev
Mandag den 1. juni kl 14.53 modtog vi anmeldelse om, at en indbrudstyv havde forsøgt at komme i en ejendom på Valdemar Planteners Vej i Herlev. Beboeren i ejendommen kunne konstatere, at hoveddøren var blevet forsøgt brudt op, men det var ikke lykkedes tyven at komme ind ad døren og intet var stjålet.

Indbrud i villa i Søborg
Mandag den 1. juni kl. 16.13 blev det anmeldt, at der havde været indbrud i en villa på Højmarksvej i Søborg i tidsrummet mellem fredag den 29. maj kl. 13 og mandag den 1. juni kl. 16. Et vindue var blevet brudt op, hvorefter der var sket indstigning i huset. Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48/114. 

Trafikuheld i Albertslund
Tirsdag den 2. juni kl. 18.10 skete der et mindre færdselsuheld i krydset Damgårdsvej/Kilegården i Albertslund. En bilist (part2) måtte bremse hårdt op, da den forankørende trafikant pludselig bremsede op. Det resulterede i, at en bagvedkørende bilist (part1) ikke nåede at bremse op og derfor kørte op i bilen foran (part2). Der skete heldigvis ikke personskade.

Bøde og markering på straffeattest for at stjæle slik i Hvidovre     
Tirsdag den 2. juni kl. 18.59 anmeldte en supermarked på Arnold Nielsens Boulevard en 26-årig mand for at have stjålet to poser slik til 51 kr. Der venter ham nu en bøde plus en påtegning, som vil stå på hans private straffeattest i to år og på den offentlige i 10 år.

 

 


Kilde: Københavns Vestegns Politi